|
|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato 31. januar 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 8. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 32 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Ingeniøren/net den 7. januar 2008: â€HÃ¥bløs mærkning: Nye vinduer isolerer dÃ¥rligere end gamleâ€."
En betydelig del af varmetabet fra bygninger sker gennem vinduerne. Det er derfor vigtigt, at der ved nybyggeri og ved udskiftning og renovering af eksisterende vinduer vælges energirigtige løsninger.
For nybyggeri er energikravene i 2006 strammet med 25-30 pct. og samtidig blev der indført 2 lavenergiklasser. Gode vinduer med et lavt varmetab og et stort energibidrag fra solen er et centralt element i opfyldelsen af energikravene, og ikke mindst lavenergiklasserne. Disse krav har fremmet udviklingen og anvendelsen af bedre vinduer.
I 2006 blev der også indført energikrav til vinduer i forbindelse med facadevis udskiftning. Disse krav blev fastsat ud fra hvad vinduesindustrien kunne opfylde, og samtidig blev det fastsat en stramning af kravene per 1. januar 2008.  Kravene er fastsat som et maksimalt varmetab (U-værdi), men der kan som alternativ anvendes en metode, der tager hensyn til solindfaldet, og som svarer til den energibalancebetragtning, der nævnes i artiklen.
Kravene er udformet sÃ¥ det er muligt at tage arkitektoniske hensyn. I forbindelse med vinduesudskiftning kan der vælges løsninger som ikke forringer gamle bygningers udseende. Ved udskiftning af eksisterende Dannebrogsvinduer kan der sÃ¥ledes bÃ¥de kan anvendes traditionelle koblede vinduer med energiglas og nye Dannebrogsvinduer.Â
Energikravene til vinduer i forbindelse med udskiftning er skrappere end de minimumskrav for vinduer i nybyggeri, der indgik i bygningsreglementet fra 1995. For at leve op til de nye krav har en række vinduesfabrikanter foretaget en række forbedringer af deres vinduer.
Der har ikke tidligere været selvstændige energikrav til vinduer i forbindelse med udskiftning af disse i eksisterende bygninger. Det er derfor ikke korrekt når det i artiklen anføres, at der i dag må anvendes vinduer som i 1995 var ulovlige.
I 2004 blev der indgået en aftale med glas- og vinduesbranchen om at udfase traditionelle termoruder og fremme energieffektive vinduesløsninger. Som led heri skulle brancherne indføre frivillige energimærkningsordninger for ruder, vinduer og forsatsløsninger.
I forhold til energimærkningen af vinduer nåede branchen frem til en ordning, hvor mærkningen var knyttet til effektiviteten af rude og ramme samt størrelsen af kanttabet. En fordel ved denne model er, at mærkningen er uafhængig af vinduernes størrelse mv. Med de fastsatte værdier var der dog ikke tale om en særlig ambitiøs ordning.
Fra starten var der kun et begrænset antal vinduesproducenter tilsluttet ordningen, men i løbet af kampagneperioden kom flere med. Da der parallelt med indførelsen af mærkningen blev stillet energikrav i bygningsreglementet, er det vanskeligt at vurdere effekten af mærkningen.
Udover effektive ruder og nye vinduer havde kampagnen også fokus på energirigtige forsatsvinduer. Specielt i forhold til vinduer med små ruder og mange sprosser, herunder Dannebrogsvinduer, er det en energimæssig god løsning. Erfaringerne viser imidlertid, at de fleste husejere i forbindelse med renoveringer foretrækker at udskifte til nye vinduer selv om dette ikke nødvendigvis er den bedste energimæssige løsning.
De implementerede frivillige mærkningsordninger giver ikke mulighed for at sammenligne energiegenskaberne ved valg af nye vinduer med en forsatsløsning. Det er vanskeligt at etablere en brugervenlig mærkningsordning, som gør dette muligt.
Der er for nylig afsluttet en evaluering af branchens indsats for at udfase traditionelle termoruder og fremme af energieffektive løsninger. Til orientering vedlægger jeg sammenfatningen herfra. Hele evalueringen er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.
Connie Hedegaard