Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             6. oktober 2008 J nr.             Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 4. september 2008 stillet mig følgende spørgsmål 232 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 232:

 

"Ministeren bedes opdatere svaret på udvalgets spørgsmål 60 fra folketingsåret 2006-07 vedrørende prognoser for kommende indtjening fra Nordsøen, gerne med indregning af de i Energistyrelsens rapport om Danmarks olie- og gasproduktion 2007 nye forudsætninger vedrørende indvindingsgrad."

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skatteministeren, der har svaret følgende:

”Spørgsmål 60 fra folketingsåret 2006-07 var en opdatering af spørgsmål 22a og 22b fra folketingsåret 2005-06 der havde følgende ordlyd:

 

”Hvordan ser prognoser for den kommende indtjening ud beregnet med den nye oliepris plus de stigninger i de kommende år, der var forudsat i de tidligere prognoser? Beregningerne bedes lavet i to varianter: a) Med udgangspunkt i den nuværende produktion og dermed stort set uændret udgift til indvinding og b) Med udgangspunkt i de stigninger i produktionen, der må påregnes som følge af den højere oliepris. Indtjeningen skal fordeles på stat og olieselskaberne, herunder A.P. Møller – Mærsk m.fl.”

 

Idet oplysningerne om enkelte selskabers skattemæssige forhold ikke kan udleveres, besvares spørgsmålet i det følgende samlet for de kulbrinteskattepligtige selskaber.

 

I forbindelse med lovforslaget (L62, samling 2003-04) blev der sigtet mod en fordeling af overskuddet på ca. 40 pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten. Dette er allerede blevet indfriet fra 2004, bl.a. som følge af de høje realiserede oliepriser. Således betyder de høje oliepriser, at effekten af fremførte underskud og kulbrintefradrag får relativt mindre betydning, hvorved gennemsnitsskatten nærmer sig marginalskatten.

 

I nedenstående beregninger er virkningen af både selskabsskattelettelsen, afskrivningsstramningerne og begrænsningen af rentefradraget i L213 fra samlingen 2006-07 således indregnet. Det skal understreges, at der i beregningen er tale om stiliserede forudsætninger, der særligt på sigt afviger fra Finansministeriets skøn for olieprisen. I Finansministeriets seneste fremskrivning fra august 2008 forventes olieprisen i 2011 således at udgøre 109,3 USD pr. tønde (løbende priser).

 

Besvarelse af delspørgsmål a)

I tabel 1 er angivet det skønnede provenu på indkomstår ved en oliepris på 117,3 US dollar pr. tønde fra 2008 og frem samt efterfølgende stigninger i olieprisen svarende til det, der blev forudsat i forbindelse med udarbejdelse af aftalen.

 

Tabel 1. Provenu mv. fra kulbrinteskattepligtige selskaber baseret på Energistyrelsens prognose for reservebidraget (indkomstår)

År	Forudsat oliepris pr. tønde	Overskud før skat	Statens samlede indtægter	Overskud efter skat	Gennemsnitsskat (Statens samlede indtægter/overskud før skat)
	USD, løbende priser	Mia. Kr., løbende priser			Pct.
2008	117,3	63,8	41,4	22,4	65
2009	119,3	58,8	38,0	20,7	65
2010	121,4	61,5	39,5	22,1	64
2011	123,9	59,7	38,7	21,0	65
2012	126,1	58,0	37,0	21,1	64
2013	128,2	55,1	33,0	22,1	60
2014	130,5	52,9	33,3	19,6	63
2015	132,7	47,6	30,2	17,3	64
2016	135,0	40,7	25,4	15,4	62
2017	137,3	34,7	21,8	12,9	63
2018	139,7	30,4	19,0	11,4	63
2019	142,1	27,4	17,3	10,0	63
2020	144,6	25,0	16,0	9,0	64
2021	147,1	20,6	13,8	6,9	67
2022	149,6	20,0	13,1	6,9	66
2023	152,2	18,4	12,1	6,3	66
2024	154,9	17,3	11,4	5,9	66
2025	157,5	16,3	10,8	5,5	66
20263	160,3	7,2	4,9	2,3	68
2027	163,0	11,9	8,4	3,5	70
2028	165,9	10,6	7,7	2,9	73
2029	168,7	10,0	7,2	2,7	73
2030	171,6	9,6	6,8	2,7	71
2031	174,6	9,9	6,9	3,0	69
2032	177,6	9,3	6,5	2,8	69
2033	180,7	8,7	6,1	2,7	69
2034	183,8	8,3	5,8	2,5	69
2035	187,0	7,9	5,5	2,4	69
2036	190,3	7,5	5,2	2,3	69
2037	193,5	7,1	4,9	2,2	69
2038	196,9	6,8	4,7	2,1	69
2039	200,3	6,4	4,5	2,0	69
2040	203,8	6,1	4,2	1,9	69
2041	207,3	5,8	4,0	1,8	70
2042	210,9	2,7	1,9	0,8	70

Anm.:

1)      Overskud før skatter og afgifter defineres her som den skattepligtige indkomst før afregning af overskudsdeling og statsdeltagelse.

2)      Inkl. overskudsandel og statsdeltagelse.

3)      Ã…rsagen til udsvinget i provenuet i 2026 er, at der er store afviklingsomkostninger i forbindelse med lukning af et felt.

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Energistyrelsens prognoser for reservebidraget. Fra 2008 og frem antages dollarkursen at svare til Finansministeriets langsigtede prognose. Olieprisen svarer til 117,3 USD pr. tønde i 2008 jf. Finansministeriets seneste prognose fra august 2008, og forudsættes herefter at udvikle sig som forventet ved L62. Der forudsættes inflation på 2 pct.

 

Provenuet i tabel 1 er beregnet under forudsætning af, at prisstigningerne ikke påvirker hverken produktions- eller investeringsomfanget eller omkostningerne til indvinding. Beregningerne forudsætter således en produktionsprognose for reservebidraget svarende til den aktuelt forventede. Dermed medregnes alene effekten af, at selskaberne – ved de beregningsteknisk forudsatte høje oliepriser – sælger til en højere pris. Effekten af, at en permanent olieprisstigning også påvirker bl.a. produktion, investeringer og omkostningerne ved indvinding, medregnes derimod ikke. I beregningen tages heller ikke hensyn til Energistyrelsens forventninger til hverken bidrag fra ny teknologi eller bidrag fra nye fund som følge af efterforskning.

 

Det skal endvidere understreges, at der er tale om beregningstekniske forudsætninger, som afviger fra Finansministeriets mellemfristede skøn for oliepris og dollarkurser.

 

Besvarelse af delspørgsmål b)

En permanent olieprisstigning må forventes at lede til et større produktions- og investeringsomfang. Dette vil særligt på sigt medføre et større statsligt provenu fra selskabernes kulbrinteindvinding. Tabel 2 angiver det skønnede provenu fra selskabernes kulbrinteindvinding beregnet på baggrund af Energistyrelsens aktuelle prognose for reservebidraget fra ny teknologi samt bidraget fra nye fund som følge af efterforskning. Det skal bemærkes, at denne prognose for produktion mv. baserer sig på Finansministeriets forventninger til oliepris og dollarkurs. Som nævnt overfor afviger Finansministeriets forventninger til olieprisen fra den i spørgsmålet ønskede prisforudsætning. Den i beregningen forudsatte oliepris svarer til den, der er anvendt ved besvarelsen af delspørgsmål a).

 

Tabel 2. Forventning til provenu mv. fra kulbrinteskattepligtige selskaber baseret på Energistyrelsens prognose for reservebidraget, bidraget fra ny teknologi samt bidraget fra nye fund baseret på efterforskning (indkomstår).

År	Forudsat oliepris pr. tønde	Overskud før skat	Statens samlede indtægter	Overskud efter skat	Gennemsnitsskat (Statens samlede indtægter/overskud før skat)
	USD, løbende priser	Mia. Kr., løbende priser			Pct.
2008	117,3	63,8	41,4	22,4	65
2009	119,3	58,8	38,0	20,7	65
2010	121,4	61,5	39,5	22,1	64
2011	123,9	59,7	38,7	21,0	65
2012	126,1	58,0	37,0	21,1	64
2013	128,2	58,6	35,4	23,3	60
2014	130,5	59,6	37,8	21,8	63
2015	132,7	59,7	38,4	21,3	64
2016	135,0	60,2	38,6	21,5	64
2017	137,3	60,0	39,0	21,0	65
2018	139,7	60,0	38,9	21,1	65
2019	142,1	59,8	39,1	20,7	65
2020	144,6	59,1	38,9	20,3	66
2021	147,1	57,1	38,1	19,0	67
2022	149,6	57,5	38,1	19,4	66
2023	152,2	56,8	37,6	19,2	66
2024	154,9	56,5	37,5	19,0	66
2025	157,5	56,2	37,3	18,9	66
2026	160,3	54,8	36,8	18,1	67
2027	163,0	54,8	37,1	17,7	68
2028	165,9	53,2	36,7	16,5	69
2029	168,7	54,3	36,6	17,7	67
2030	171,6	46,4	31,2	15,2	67
2031	174,6	51,2	34,4	16,8	67
2032	177,6	49,4	33,2	16,2	67
2033	180,7	47,7	32,0	15,7	67
2034	183,8	46,0	30,8	15,2	67
2035	187,0	44,6	29,8	14,8	67
2036	190,3	43,1	28,8	14,3	67
2037	193,5	41,7	27,8	13,9	67
2038	196,9	40,4	26,9	13,5	67
2039	200,3	39,1	25,9	13,1	66
2040	203,8	37,8	25,0	12,8	66
2041	207,3	37,2	24,7	12,5	66
2042	210,9	16,1	10,3	5,7	64

Anm.:

1)      Overskud før skatter og afgifter defineres her som den selskabspligtige indkomst før afregning af overskudsandel og statsdeltagelse.

2)      Inkl. overskudsandel og statsdeltagelse.

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Energistyrelsens aktuelle produktionsprognose for reservebidraget, bidraget fra ny teknologi samt bidraget fra nye fund som følge af efterforskning. Fra 2008 og frem antages dollarkursen at svare til Finansministeriets langsigtede prognose. Olieprisen svarer til 117,3 USD pr. tønde i 2008 jf. Finansministeriets seneste prognose fra august 2008, og forudsættes herefter at udvikle sig som forventet ved L62. Der forudsættes inflation på 2 pct.

 

Af tabel 3 fremgår forskellen på de to prognoser for produktion mv. anvendt i besvarelsen af henholdsvis delspørgsmål a) og b).

 

 

Tabel 3. Forskelle mellem produktionsprognoserne anvendt i besvarelsen af delspørgsmål a) og b)

Ã…r	Forskel i olieproduktion	Forskel i driftsudgifter	Forskel i investeringer og efterforsknings- udgifter
	Mio. tønder	Mia. kr., 2007-niveau
2008	0,0	0,0	0,0
2009	0,0	0,0	0,0
2010	0,0	0,0	0,0
2011	0,0	0,0	0,0
2012	0,0	0,0	0,0
2013	0,8	0,3	1,5
2014	1,6	0,5	1,9
2015	2,8	1,0	2,8
2016	4,6	1,7	3,8
2017	6,2	2,3	4,3
2018	7,3	2,8	4,5
2019	8,1	3,2	4,6
2020	8,6	3,4	4,7
2021	9,3	3,7	4,7
2022	9,6	3,9	4,6
2023	9,9	4,0	4,6
2024	10,1	4,1	4,5
2025	10,3	4,2	4,4
2026	10,6	4,7	4,5
2027	10,7	4,8	4,6
2028	10,8	5,0	4,7
2029	10,9	5,1	4,5
2030	10,5	5,0	4,4
2031	10,2	4,9	4,3
2032	9,8	4,8	4,2
2033	9,5	4,7	4,0
2034	9,2	4,6	3,9
2035	8,9	4,5	3,5
2036	8,5	4,4	3,4
2037	8,2	4,3	3,3
2038	7,9	4,2	3,2
2039	7,7	4,2	3,2
2040	7,4	4,1	3,1
2041	7,1	4,0	2,0
2042	3,4	1,9	0,0

Kilde: Energistyrelsens aktuelle prognose for hhv. reservebidraget, bidraget fra ny teknologi samt bidraget fra nye fund som følge af efterforskning.

 

Det skal understreges, at der er tale om beregningstekniske forudsætninger.”

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard