Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K		Dato             6. oktober 2008 J nr.             Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 4. september 2008 stillet mig følgende spørgsmål 231 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 231:

 

"Ministeren bedes opdatere svaret på udvalgets spørgsmål 59 fra folketingsåret 2006-07 vedrørende ekstraindtægter til staten og olieselskaberne, herunder A.P. Møller - Mærsk m.fl. med udgangspunkt i de reelle oliepriser og indvundne mængder."

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skatteministeren, der har svaret følgende:

” Spørgsmål 59 fra folketingsåret 2006-07 var en opdatering af spørgsmål 21 fra folketingsåret 2005-06 der havde følgende ordlyd:

 

”I forbindelse med aftalen om Nordsøolien fra 2003 blev der lavet scenarier over en stigning i olieprisen fra de daværende 22,4 US dollar pr. tønde til 26,8 US dollar pr. tønde, mens der ikke blev lavet beregninger over de nuværende oliepriser på ca. 60 US dollar pr. tønde. Ministeren bedes på denne baggrund oplyse, hvilke ekstraindtægter henholdsvis staten og olieselskaberne, herunder A.P. Møller – Mærsk m.fl., har opnået årligt som følge af de stigende oliepriser siden aftalens indgåelse i 2003.”

 

Oplysninger vedrørende de enkelte selskaber kan ikke udleveres. Derfor besvares spørgsmålet i det følgende samlet for de kulbrinteskattepligtige selskaber, herunder Eneretsbevillingen.

 

Skønnene over provenuet fra beskatningen af kulbrinteindvindingsaktiviteterne i Nordsøen er forbundet med stor usikkerhed. Usikkerheden skyldes blandt andet udsvingene i olieprisen og dollarkursen. Ved beregningerne af konsekvenserne af Nordsøaftalen i lovforslaget (L62) forudsattes en oliepris på 22,4 US dollar pr. tønde (2003-niveau) og en dollarkurs på 6,95 DKK/USD i 2004-2006, jf. tabel 1.

 

 

Tabel 1. Prisforudsætninger i L62 og årets faktiske gennemsnitlige priser

	Forudsætninger i lovforslag (L62)				Årets faktiske gennemsnitlige priser
	2004	2005	2006	2007	2004	2005	2006	2007
Oliepris USD pr. tønde, 2003-niveau	22,4	22,4	22,4	22,4	    37,6	    52,3	    61,1	    67,2
Dollarkurs, DKK/USD	6,95	6,95	6,95	6,95	    5,98	    6,00	    5,95	    5,45
Oliepris DKK pr. tønde, løbende priser	158	162	165	169	     230	     327	     386	     396

Anm.: Ved omregning fra 2003-priser til løbende priser er der anvendt en inflation på 2 pct.

Kilde: Finansministeriet og egne beregninger

 

Som det ses af tabel 1, har den faktiske oliepris ligget noget over den forudsatte. I 2007 udgjorde den gennemsnitlige oliepris således 396 kr. pr. tønde i årets priser mod forventningen på 169 kr. pr. tønde ved fremsættelsens af L62.

 

De højere faktiske olie- og gaspriser i forhold til forudsætningerne ved fremsættelsen af lovforslaget skønnes at have ført til et statsligt merprovenu på 21,5 mia. kr. i 2007, jf. tabel 2. Den højere oliepris målt i dollar trækker i denne forbindelse i positiv retning, mens den lavere dollarkurs trækker i negativ retning.

 

Tabel 2. Effekt af prisændring og faktisk merprovenu fra kulbrinteskattepligtige selskaber, løbende priser (indkomstår)

Mia. kr.	Effekt af prisændring: Merprovenu som følge af ændrede olie- og gaspriser3				Faktisk merprovenu i forhold til lovforslag4
	2004	2005	2006	2007	2004	2005	2006	20075
Overskud før skatter og afgifter1	12,0	25,7	35,8	32,3	7,9	17,8	28,2	24,7
Heraf:
 Tilfalder staten2	7,3	17,2	24,0	21,5	5,2	11,9	19,0	16,6
 Tilfalder selskaberne	4,7	8,5	11,8	10,8	2,7	5,8	9,2	8,1

Anm.: Opgjort på indkomstår.  Forskelle i summer skyldes afrundinger.

1)      Overskud før skatter og afgifter defineres her som den selskabspligtige indkomst før afregning af overskudsandel.

2)      Inkluderer rørledningsafgift, overskudsandel samt selskabs- og kulbrinteskat, men ikke statslige selskabers overskud efter skat.

3)      Beregningen er foretaget ved at sammenligne to scenarier: I det ene scenarium svarer prisforudsætningerne til forudsætningerne i L62. Det vil sige, at olieprisen udgør hhv. 158, 162, 165 og 169 DKK pr. tønde i 2004, 2005, 2006 og 2007. I det andet scenarium svarer olie- og gasprisen til den værdi, som det enkelte selskab faktisk kunne opnÃ¥. Begge beregninger er foretaget pÃ¥ baggrund af den faktiske produktion af olie og gas, driftsomkostninger, investeringer mv.

4)      Opgjort som forskellen mellem forventningerne ved udarbejdelsen af lovforslaget og oplysningerne pÃ¥ selskabernes selvangivelser.

5)      Tallet er et skøn.

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra selskabernes selvangivelser samt forudsætninger om olie- og gaspriser samt dollarkurser mv.

 

Forskellen mellem de faktiske gennemsnitlige olie- og gaspriser og de på lovforslaget forudsatte priser anslås at have ledt til en stigning i selskabernes overskud før skat på 32,3 mia. kr. i 2007. Af denne merindtægt skønnes 21,5 mia. kr. at tilfalde staten i form af øget provenu (rørledningsafgift, overskudsandel samt selskabs- og kulbrinteskat), mens den resterende andel tilfalder selskaberne.

 

Det er dog ikke alene olie- og gaspriserne, der har ændret sig siden fremsættelsen af lovforslaget, men også bl.a. produktion, omkostninger herved, selskabsskattesatsen, afskrivningsreglerne samt omfanget af investeringer. Derfor udgør den faktiske stigning i selskabernes overskud før skatter og afgifter 24,7 mia. kr. mod et beregnet meroverskud før skatter og afgifter udelukkende som følge af de ændrede de ændrede olie- og gaspriser på 32,3 mia. kr. Det faktiske merprovenu – i forhold til det på lovforslaget forudsatte provenu – blev 16,6 mia. kr. i 2007, jf. tabel 2. En yderligere årsag til, at de to tal afviger fra hinanden, er, at selskaberne ikke nødvendigvis har solgt olie- og gasproduktionen til den gennemsnitlige pris i et givent år, da olieselskaberne dels sælger en andel af olie på terminskontrakter, dels sikrer sig mod valutakursudsving.

 

I nedenstående tabel 3 angives marginalskatterne for de kulbrinteskattepligtige i årene 2004-07.

 

Tabel 3. Kulbrinteskattepligtiges selskabers marginalskat efter kapitel 3A og kapitel 3

Pct.	2004	2005	2006	2007	2008
Kapitel 3A (nye regler)	73,1	72,4	72,4	71,2	71,2
Kapitel 3 (gamle regler)	68,1	67,2	67,2	65,8	65,8
Kapitel 3 ekskl. kulbrinteskat	33,5	31,6	31,6	28,8	28,8

Anm.: Marginalskatten opgøres for kapitel 3A som s+(1+s)*τ^s+(1-(s+(1-s)*τ^s))*τ^k, hvor s angiver overskudsdelingen, τ^s angiver selskabsskattesatsen og τ^k angiver kulbrinteskattesatsen. Rørledningsafgiften indgår ikke i marginalskatten efter kapitel 3A, da den er fuldt fradragsberettiget i kulbrinteskatten. Marginalskatten opgøres for kapitel 3 som 1-(1-r)*(1-τ^s)*(1-τ^k), hvor r angiver rørledningsafgiften.

 

Som det ses af tabel 3 er marginalskatten efter kapitel 3 65,8 pct. i 2007, såfremt der betales kulbrinteskat, men grundet de meget rummelige kulbrintefradrag er det kun sket helt undtagelsesvist. Det samlede provenu fra kulbrinteskatten i 2004-07 blev da også betalt efter de nye regler i Kulbrinteskattelovens kapitel 3A. Marginalskatten efter de gamle regler, når der ikke betales kulbrinteskat, udgør 28,8 pct. i 2008. Til sammenligning er marginalskatten efter de nye regler 71,2 pct. i 2008.

 

I denne forbindelse skal det bemærkes, at andelen af selskabernes faktiske overskud, der tilfalder staten, er større end forventet ved lovforslaget. Således tilfaldt 63 pct. af selskabernes overskud før skatter og afgifter i 2007 staten, mod en historisk fordeling med ca. 45 pct. til staten som nævnt i lovforslaget. Det skyldes, at effekten af fremførte underskud og kulbrintefradrag får en relativt mindre betydning med den stigende oliepris, således at gennemsnitsskatten nærmer sig marginalskatten. Det kan endvidere oplyses, at 88 pct. af olieproduktionen og 98 pct. af gasproduktionen i 2007 blev indvundet fra felter, der beskattes efter de nye regler med en marginalskat på 71,2 pct. fra 2007 og frem.”

 

I forlængelse af min forgængers svar på spørgsmål 59 alm. del. fra Folketingsåret 2006/2007 var tilføjet oplysninger om Dansk Undergrunds Consortiums produktion og regnskaber. Disse oplysninger kan findes i Energistyrelsens notat, som jeg netop har sendt til udvalget.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard