|
|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            3. september 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 27. august 2008 stillet mig følgende spørgsmål 226 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. august 2008 fra Niels Jørgen Christensen, Hvidsten, vedrørende salg af barmarksværkerne til naturgasselskaberne, jf. EPU alm. del – bilag 260"
Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Christensen har i brev af 26. august 2008 tilsendt Det Energipolitiske Udvalg en orientering om Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværks økonomiske situation, som munder ud i nogle forslag til en bedre økonomi for barmarksværket og dets forbrugere.
Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk har modtaget 3,712 mio. kr. i direkte tilskud fra 1. hjælpepakke i 2000 og 500.000 fra naturgasselskabernes hjælpepakke på samme tidspunkt. De i alt4,212 mio. kr. – eller godt 22.000 kr. per forbruger – bidrog til at reducere varmeprisen, hvorfor værket ikke havde en tilstrækkelig høj varmepris til at kunne modtage støtte fra 2. hjælpepakke i 2003 og 3. hjælpepakke i 2007.
Et statsautoriseret revisionsfirma undersøgte i 2002 kraftvarmeværkets økonomi. Revisionsfirmaet fandt, at værket havde anvendt størstedelen af tilskuddene på en måde, som ikke kom forbrugerne fuldt ud til gode. Endvidere havde værket tilsyneladende opkrævet for lidt for varmen, hvilket heller ikke bidrog til at opnå lavere varmepriser på sigt, selvom værkets likviditet i øvrigt var god.
I Energitilsynets seneste opgørelse af varmepriser havde Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk den 20. maj i år en varmepris på 26.238 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2. I det netop afsluttede varmeår (medio-2007 til medio-2008) kostede det 24.340 kr. at opvarme et typisk parcelhus med oliefyr. Fjernvarmeforbrugerne i Gassum-Hvidsten betalte således 8 pct. mere for varmen, end hvis de havde oliefyr.
Det er Energistyrelsens vurdering, at Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk har en relativ høj varmepris som følge af, at prisen er justeret op i takt med den dyrere naturgas. Da takstforhøjelsen først sker et stykke inde i varmeåret, bliver varmetariffen relativt høj i den sidste del af varmeåret – og dermed 20. maj, som er den dato, varmeprisen er opgjort.
Årsagen til den stigende varmepris er den stigende pris på naturgas. Olie og andre energiformer er imidlertid også blevet væsentligt dyrere. Hvis olieprisen pr. 30. juni i år gjaldt hele året, ville varmeregningen for et typisk parcelhus med oliefyr koste over 28.400 kr. Energipriserne er således steget for alle.
Jeg er bekendt med, at også andre barmarksværker har høje varmepriser. Jeg har derfor bedt Energistyrelsen om at udarbejde en status over situationen. Det kan bidrage til at få et overblik over mulige løsningstiltag.
Når det er sagt, er der mange lokale løsningsmuligheder allerede nu. Niels Jørgen Christensen nævner selv muligheden af at lade større energiselskaber overtage barmarksværkets drift. Det kan ske ved leasing eller salg. Flere barmarksværker har opnået lavere varmepriser ved sådanne tiltag, og det er en mulighed, som Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk kunne undersøge nærmere.
Andre barmarksværker har endvidere opnået betydelige gevinster ved at lade samarbejde om fælles drift og salg af el. 3-ledstariffen er stadig anvendt af mange værker, selvom markedet kan tilbyde mere fordelagtige priser. De større energiselskaber har ofte ekspertise i at byde ind på el-børsen, og et kommercielt samarbejde herom er derfor etableret af flere værker.
De konkrete tiltag og muligheder afhænger selvfølgelig meget af de lokale forhold og forudsætninger.
Niels Jørgen Christensens nævner i sin henvendelse, at ledningsnettets varmetab er øget som følge af, at værket har pligt til at udvide ledningsnettet til ny-udstykkede lavenergihuse. Det er ikke korrekt, at værket har en sådan forsyningspligt. For nyopførte lavenergibygninger gælder, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation fra tilslutningspligten. Det skyldes, at de nye lavenergibygninger er så velisolerede og energieffektive, at udgifterne til installering og tilslutning til fjernvarme og naturgas vil være store set i forhold til det årlige energiforbrug. Det lave forbrug betyder, at det ikke er rentabelt for fjernvarme- eller naturgasselskabet at forsyne en lavenergibygning.
Jeg håber, at Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk og de lokale varmeforbrugere vil få løst de lokale problemer med mere gunstige varmeregninger til følge.
Connie Hedegaard