Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. august 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 11. juli 2008 stillet mig følgende spørgsmål 221 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 221:

 

"Hvilke nye initiativer vil ministeren tage for at sikre, at Danmark kan leve op til EU-målsætningen for reduktion af det danske CO2 udslip i 2020 på baggrund af, at Energistyrelsen - i følge Ingeniøren 10/7-08 - i en fremskrivning er nået frem til, at energiaftalen kun vil reducere CO2 udslippet med en tredjedel i forhold til denne målsætning."

Svar:

 

Indledningsvist bør det gøres klart, at Ingeniørens artikel af 10. juli 2008 har anvendt tal, der ikke bruges i Energistyrelsens analyser af fremskrivninger og indsatsbehov. Ingeniøren har således brugt en aftalefremskrivning, hvor CO2-prisen fastholdes på de eksisterende 175 kr. per ton. Det er dog Europa-Kommissionens forventning, at priserne i den kommende periode (efter 2012) vil stige til ca. 225 kr. per ton, og det er denne pris, som Energistyrelsen anvender som udgangspunkt.

Forskellen på resultatet i 2020 på baggrund af de to forskellige priser ses i tabellen nedenfor.

./.      

./.     Basisfremskrivning

./.     Aftalefremskrivning, 175 kr. per ton

./.     Aftalefremskrivning, 225 kr. per ton

./.     Forventet emission 2020, ikke-kvotebelagt

./.     35,5 mio. tons

./.     33,6 mio. tons

./.     32,9 mio. tons

./.     Forskel fra EU mÃ¥lsætning (29,9 mio. tons)

./.     5,6 mio. tons

./.     3,7 mio. tons

./.     3,0 mio. tons


En aftalefremskrivning med en pris på 225 kr. per ton betyder, at energiaftalen, i forhold til en situation uden en energiaftale, vil være med til at reducere mankoen i 2020 med lidt under halvdelen; og ikke, som artiklen anfører, en tredjedel.

Energiaftalen har ikke alene til formål at reducere CO2-udslip fra de ikke-kvotebelagte sektorer, og de klimarelaterede elementer sigter primært mod at sikre, at Danmark lever op til klimaforpligtigelserne i 2008-2012.

Regeringen har iværksat flere initiativer, der skal gøre det muligt at leve op til de forventede forpligtigelser fra EU i 2020. Da der vil blive sat et nationalt mål op for den ikke-kvotebelagte sektor, der dækker over både landbrug, transport, decentral opvarmning og lignende, er regeringen gået i gang med tværministerielt arbejde for at afdække de nævnte områders reduktionsmuligheder og disses omkostninger. Når dette arbejde er tilendebragt vil regeringen have et kvalificeret grundlag til at kunne træffe beslutninger om en national reduktionsstrategi frem mod 2020.

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard