|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            20. december 2007 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 4. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 2, alm. del, som jeg hermed skal besvare.
â€Mener ministeren, at erstatningen er fyldestgørende i forhold til den værdiforringelse og de sundhedsricisi, som pÃ¥føres lodsejere, der bor tæt ved jordkablerne?â€
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 1, alm. del, er der indgået en frivillig aftale om erstatning mellem Dansk Energi og Dansk Landbrug, som foreslår konkrete erstatninger for forskellige typer elanlæg. Denne aftale har jeg som minister ingen mening om.
Eksistensen af denne aftale indskrænker ikke lodsejerens rettigheder, idet der, som det fremgår af mit svar på spørgsmål 1, nedsættes en voldgiftsret i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, og ultimativt en ekspropriationskommission, såfremt lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale.
Erstatning for etablering af jordkabler hÃ¥ndteres dermed juridisk efter almindelige ekspropriationsbestemmelser, hvor det er ekspropriationsÂkommissionen, der vurderer, hvilke forhold der kan tages i betragtning ved bestemmelse af ekspropriationens størrelse.
Connie Hedegaard