|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato 30. maj 2008Â Â Â Â J nr. Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 26. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 192 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren i forlængelse af svarene på spørgsmål S 1526 og spørgsmål S
1763, idet det lægges til grund, at andet end carbondioxid har indflydelse på
klimaudviklingen, redegøre for, hvordan jordens albedo udvikler sig, samt om
FN's klimapanel har inddraget sådanne alternative forklaringer i sine overvejelser om klimaforandringer?"
FN’s Klimapanel (IPCC) har i den seneste hovedrapport fra 2007 foretaget en grundig vurdering af den eksisterende, nyere videnskabelige litteratur om dette emne. Spørgeren henvises til delrapporten fra Arbejdsgruppe I - Sammenfatningen for beslutningstagere - figur SPM.2 (side 4), samt afsnit 2.5 (side 180-186), hvor emnet behandles mere indgående. Det fremgår heraf, at emnet albedoændringer på jordens overflade er blevet inddraget i Klimapanelets overvejelser.
Det vurderes, at menneskeskabte albedoændringer på jordens overflade siden 1750 globalt set har bidraget med -0,2 (±0,2) W m-2 – altså en svag afkølende effekt. Det angivne usikkerhedsinterval indikerer blandt andet, at der også forekommer naturlige variationer i jordens albedo som følge af variationer i snedække og isudbredelse, samt naturbrande og aske fra vulkanudbrud. Hertil skal lægges en modsatrettet albedoeffekt som følge af menneskeskabte sod aflejringer på sne- og isoverflader. Klimapanelet estimerer, at en sådan lille albedoændring kan have haft en svagt opvarmende effekt – svarende til 0,1 (±0,1) W m-2.
Nettoændringen i Jordens albedo siden 1750 vurderes således at være svagt negativ eller meget tæt på nul.
Connie Hedegaard