Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             15. maj 2008

J nr.              

 

Energipolitisk Udvalg har i brev af 23. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 166 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 166:

 

"I notat af 7. juni 2007 angiver DONG Energy, at der i hovedkedlen på Avedøreværk 2 anvendes en blanding af olie (fuelolie) og biomasse (træ). Vil ministeren oplyse, om der i hovedkedlen også anvendes naturgas, i givet fald hvor meget naturgas, og om det erstatter eller supplerer olie?"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for DONG Energy, som oplyser:

 

”Hovedkedlen på Avedøre 2 kan indfyre op til 100 % naturgas og op til 100 % fuelolie. De to brændsler kan altså erstatte eller supplere hinanden fuldstændigt. Brændselsmikset optimeres løbende på baggrund af udviklingen i brændselsomkostningerne m.m.”

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard