Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             19. december 2007

J nr.            

Energipolitisk Udvalg har i brev af 5. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 16 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 16:

 

"Kan ministeren redegøre for, hvilke hensyn der lå til grund for placeringen af havvindmølleparken Rødsand II blot 1,7 km fra land frem for andre tidligere foreslåede placeringer?"

Svar:

 

Rødsand II havmøllepark er placeret 1,7 km fra kysten på nærmeste sted, som er en ubeboet tange. Parken er placeret 13 km fra Nysted, som er nærmeste større tætbeboede område. En samlet bedømmelse af de 25 indkomne høringssvar viste, at den godkendte placering af Rødsand II er den samlet set mest hensigtsmæssige i området, særligt grundet sejladssikkerhed og færgeruter. En placering syd for den eksisterende Nysted havmøllepark, som især ville mindske synligheden fra land, er ikke mulig grundet trafiksikkerheden på den stærkt trafikerede TANGO-rute (sejladsruten syd om Lolland).

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard