Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             16.05.08 J nr.             Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 17. april 2008, efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF), stillet mig følgende spørgsmål 141 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål:

 

" Hvad er den samfundsmæssige besparelse, såfremt Danmark vælger ikke at følge EU's mål om biobrændstoffer?”

 

Svar:

 

EU har i biobrændstofdirektivet fra 2003 sat som referencemål, at andelen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport skal udgøre 5,75 pct. ved udgangen af 2010. Medlemsstaterne skal selv fastsætte vejledende nationale mål, der kan afvige herfra i henhold til bestemmelser i direktivet. Danmark har fastsat sit vejledende nationale mål til 5,75 pct. under forudsætning af, at biobrændstofferne opfylder EU’s kommende bæredygtighedskriterier. Det er disse bæredygtighedskriterier, der har været genstand for kritisk debat og ikke, som anført i begrundelsen, det danske mål.

 

Udviklingen af teknologier, hvor biobrændstofferne kan produceres på restprodukter, er i fuld gang herhjemme. Daka kan årligt producere ca. 50.000 ton biodiesel på animalsk affald med mulighed for senere at udvide kapaciteten. Under det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program yder regeringen bl.a. støtte til opførelsen af et demonstrationsanlæg til produktion af bioethanol på halm.

 

Såfremt det vejledende mål om 5,75% biobrændstoffer i 2010 ikke nås, skal der findes andre virkemidler til at sikre CO2-reduktion på kort og længere sigt. Det er dog ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser heraf, da det ikke er sikkert, hvad der i givet fald skulle sættes i stedet.

 

Hertil kommer, at opgørelsen af økonomiske omkostninger ved anvendelse af biobrændstoffer er yderst kompleks og usikker, blandt andet set i lyset af at rammerne for biobrændstoffer aktuelt diskuteres i EU-regi og teknologi til produktion af 2. generationsbiobrændstoffer er under udvikling. 

 

For 2020 har EU foreslået et bindende delmål for transport på 10% VE generelt. Såfremt der ikke anvendes biobrændstoffer, vil VE herfra skulle erstattes af andre VE-teknologier, der i dag ikke er tilstrækkeligt udviklede, og hvor hastigheden af teknologiudviklingen og dermed omkostningerne er meget vanskelig at vurdere. Omkostningerne ved de forskellige teknologier vil blive nærmere vurderet i forbindelse med arbejdet med en CO2-strategi for transportområdet, som regeringen har igangsat.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard