Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             23. september 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 17. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 140 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 140:

 

"Hvad vil de statsfinansielle konsekvenser være af at hæve kulbrintebeskatningen til 95 pct. og betale A.P. Møller – Mærsk den kompensation, dette udløser? Der ønskes oplyst tal for hvert af årene 2008-2042 samt disses kapitaliserede værdi anno 2008."

 

Svar:

 

Jeg vil gerne indledningsvist beskrive baggrunden for Energistyrelsens langsigtsprognoser.

Energistyrelsens langsigtede prognoseskøn baserer sig på en række standardiserede forhold. I det nuværende langsigtede prognoseskøn for olieproduktionen indgår således et teknologibidrag, hvor det skønnes, at der kan indvindes yderligere mængder olie ved anvendelse af ny teknologi. Dette skøn er baseret på en langsigtet forventning om en høj oliepris. Det antages, at teknologibidraget kan øge andelen af olie, der indvindes, med 10 procentpoint, hvis olieprisen vedbliver med at være høj.

Nedenstående figur illustrerer de beskrevne bidrag inden for DUCs Eneretsbevilling. Det grønne areal er produktion fra kendte reserver. Efterforskningsbidrag er forventning om nye fund som følge af efterforskningsaktiviteter. Teknologibidrag er øget indvinding som følge af ny teknologi.

 

 

For at kunne regne på spørgsmålet har Energistyrelsen lavet to prognoser. Den ene – kaldet referencescenariet – tager udgangspunkt i den nuværende situation, hvor Nordsøaftalen fastsætter vilkårene for indvinding på Nordsøen. Den andet er scenariet, hvor kulbrinteskatten hæves til 95 pct.

 

I referencescenariet antages det, at teknologibidraget på sigt kan øge andelen af olie, der indvindes, med ca. 10 procentpoint. Dog vil det fulde teknologibidrag på 10 procentpoint først slå igennem efter 2042. I perioden 2013 til 2042 forventes et teknologibidrag på 5 procentpoint.

 

På samme måde forventer Energistyrelsen i referencescenariet, at der vil være et efterforskningsbidrag i DUC selskabernes tilladelser på 15 mio. m3 olie, der primært indfases i perioden 2013 til 2018, hvorefter det falder og udfases i 2032. Efterforskningsbidraget svarer til ca. et års produktion for DUC selskaberne eller to gange Valdemar feltets nuværende reserver.

 

Det skal bemærkes, at prognosen for indvindingen med eksisterende metoder er baseret på et detaljeret beregningsgrundlag, idet der er udarbejdet en produktionsprognose for hvert enkelt felt, mens skønnet for teknologibidraget er udarbejdet ud fra generelle antagelser.

 

Tilsvarende har Energistyrelsen udarbejdet prognoser i forhold til en situation, hvor kulbrinteskatten hæves til 95 pct. I beregningerne er det forudsat, at skatten hæves til 95 pct. fra den 1. januar 2009.

Energistyrelsen har i prognoseforudsætningerne vurderet, at skattestigningen har en negativ effekt på teknologibidraget, idet den øgede beskatning mindsker indtjeningen for selskaberne og dermed deres lyst til at investere. Energistyrelsen har konkret antaget, at en stigning i kulbrinteskatten til 95 pct. har en så negativ effekt på teknologibidraget, at der ikke kan forventes et teknologi- eller efterforskningsbidrag. Det skyldes, at indtjeningsmulighederne begrænses og selskaberne vil foretage investeringer andre steder. Det påvirker negativt den periode, hvor Danmark er selvforsynende med olie.

 

I forbindelse med vurderingen skal man huske på, at olieselskaberne har et valg: de kan vælge at investere i Danmark eller de kan lade være. Valget afhænger af, hvor attraktiv undergrunden er, men også – det er der ingen grund til at lægge skjul på – af hvor attraktivt skattesystemet er.

 

Indvinding af kulbrinter kræver store investeringer, der er forbundet med betydelig usikkerhed om afkastet. Når selskaberne investerer får staten flere penge – kagen, der deles, bliver simpelthen større.

Skatteministeriet har regnet de to scenarier igennem i forhold til statens indtægter i de to situationer. Der er regnet med de seneste udmeldte prisforudsætninger fra Finansministeriet.

Indførelsen af en effektiv beskatning på 95 pct. pr. 1. januar 2009 vil kunne ske gennem en ny aftale med DUC eller gennem ekspropriation.  Energistyrelsen lægger til grund, at selskaberne vil få udbetalt erstatning fra staten som et kontant engangsbeløb. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 136, skønnes statens akkumulerede nettofordel ultimo 2008 at ville være i størrelsesordenen 30 mia. kr. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at DUC vil få tilkendt en erstatning, der overstiger dette beløb. Dette indgår ikke i beregningerne.

Den lavere indtjening ved 95 pct. scenariet skyldes forudsætningen om, at DUC selskaberne ændrer deres investerings- og produktionsadfærd som følge af den højere beskatning. Det er først på lidt længere sigt, at adfærdsændringen som følge af skatteændringen forudsættes at  slå  igennem.

Konsekvensen af den højere beskatning er derfor, at den samlede indtjening fra Nordsøen som staten og selskaberne skal dele bliver mindre. På kort sigt kan man øge statens indtjening ved at hæve skatterne men på langt sigt har indgrebet den modsatte effekt. Den samlede effekt bevirker et fald i statens indtægter på knap 68 mia. kr. Den kapitaliserede værdi af skatteindgrebet er positiv. Det skyldes, at indgrebet på kort sigt medfører større indtægter til staten. Det skyldes, at indgrebet på kort sigt medfører større indtægter til staten. Det skal dog bemærkes, at den kapitaliserede værdi er markant mindre end statens akkumulerede nettofordel ultimo 2008.

Statsfinansielle konsekvenser ved øget kulbrintebeskatning fra og med 1. januar 2009

 

 

 

 

 

 

Statens indtægter

Forskel mellem 95 pct. forløbet og 52 pct.  forløbet

Kapitaliseret værdi af konsekvens

 

 

 

 

2008-priser

 

Referenceforløb (52 pct.)

95 pct.

95 pct.

95 pct.

2009

             38.041

      50.879

               12.838

            12.169

2010

             35.532

      47.591

               12.060

            10.835

2011

             31.708

      42.468

               10.759

              9.163

2012

             26.635

      35.660

                 9.025

              7.285

2013

             18.977

      23.662

                 4.685

              3.585

2014

             15.470

      18.345

                 2.874

              2.084

2015

             13.501

      14.640

                 1.139

                 783

2016

             14.072

      13.499

                  (573)

               (373)

2017

             14.832

      13.187

               (1.645)

             (1.016)

2018

             14.908

      12.313

               (2.595)

             (1.519)

2019

             14.337

      11.430

               (2.907)

             (1.613)

2020

             13.964

      10.707

               (3.257)

             (1.713)

2021

             13.351

       9.084

               (4.267)

             (2.127)

2022

             13.403

       9.159

               (4.244)

             (2.006)

2023

             12.900

       8.464

               (4.437)

             (1.987)

2024

             12.708

       8.209

               (4.499)

             (1.910)

2025

             12.541

       7.880

               (4.661)

             (1.876)

2026

             10.992

          888

             (10.103)

             (3.854)

2027

             11.182

       5.907

               (5.275)

             (1.907)

2028

             11.053

       5.695

               (5.358)

             (1.836)

2029

             10.639

       5.434

               (5.205)

             (1.691)

2030

               6.564

       5.195

               (1.369)

               (422)

2031

             10.077

       4.871

               (5.206)

             (1.520)

2032

               9.733

       4.586

               (5.146)

             (1.424)

2033

               9.373

       4.280

               (5.093)

             (1.336)

2034

               9.205

       4.052

               (5.153)

             (1.281)

2035

               9.111

       3.828

               (5.283)

             (1.245)

2036

               8.961

       3.625

               (5.336)

             (1.192)

2037

               8.804

       3.430

               (5.374)

             (1.138)

2038

               8.644

       3.253

               (5.391)

             (1.082)

2039

               8.476

       3.078

               (5.398)

             (1.027)

2040

               8.302

       2.910

               (5.391)

               (972)

2041

               8.556

       2.746

               (5.810)

               (993)

2042

               3.643

       1.275

               (2.367)

               (383)

I alt

            (67.963)

             6.463

 

 

 

 

 

Anm. 1) For årene 2009-2013 er benyttet prisforudsætningerne tilsvarende BO august 2008 - de øvrige svarer til prisforudsætningerne i konvergensprogrammet.

2) Til beregningen af den kapitaliserede værdi er benyttet en rente på 5,5 pct.

3) Udsvinget i indtjeningen i hhv. 2026 og 2030 skyldes, at det i prognosen forudsættes, at en stor del felter lukker i 2026 for 95 pct.-forløbet og i 2030 for referenceforløbet, hvorved afviklingsomkostninger stiger markant.

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard