Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             23.  september 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 17. april stillet mig følgende spørgsmål 137 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 137:

 

"Hvor meget mere har A.P. Møller – Mærsk /DUC haft i fortjeneste, siden de i september 2003 indgik en aftale med staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen, end forudsat ved aftalens indgåelse (hovedalternativet)? I hvilken grad skyldes det henholdsvis de høje oliepriser, uforudsete olie- og gasfund m.v. eller andre faktorer?"

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for skatteministeren, der har svaret følgende:

 

”Spørgsmålet besvares samlet for DUC-selskaberne, da oplysninger omkring det enkelte selskab ikke kan udleveres.

 

Siden aftalen om forlængelse af Eneretsbevillingen i Nordsøen blev indgået, har DUC-selskaberne har en merfortjeneste før skatter og afgifter, jf. tabel 1, på omkring 72 mia. kr. i forhold til, hvad der blev skønnet i forbindelse med Nordsøaftalen. Staten har jf. tabel 1 haft en merindtjening på omkring 52 mia. kr., mens selskabernes merfortjeneste har været 20 mia. kr.

 

 

Tabel 1. DUCs faktiske merindtjening i forhold til forudsætningerne i L62

Mia. kr. løbende priser

2004

2005

2006

2007

Samlet

Overskud før skatter og afgifter

7,0

16,0

25,7

23,1

71,8

Statens overskud

5,0

11,3

19,1

16,3

51,7

Selskabernes overskud efter skat

2,0

4,7

6,6

6,8

20,1

Anm.: Indtjeningen før skatter og afgifter er her defineret som den selskabspligtige indkomst før afregning af overskudsdeling.

 

 

Årsagen til den øgede indtjening skyldes ændringer i forudsætningerne. I tabel 2 er de væsentligste forudsætninger i Nordsøaftalen og de faktiske forhold vist. Det ses, at specielt priserne på olie og gas er ændret i forhold til de i aftalen forudsatte.

 

 

Tabel 2. Forudsætningerne i L62 og faktiske gennemsnitlige priser, producerede mængder og driftsomkostninger

 

Forudsatte

Faktiske

 

2004

2005

2006

2007

2004

2005

2006

2007

Priser, løbende DKK

 

 

 

 

 

 

 

 

- oliepris, pr. tønde

158

162

165

168

228

323

400

389

- gaspris, pr. m3

0,54

0,56

0,57

0,58

0,81

1,15

1,38

1,46

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktion

 

 

 

 

 

 

 

 

- olie, mio. m3

19,8

22,3

21,7

21,9

17,9

18,0

16,9

15,9

- gas, mia. Nm3

8,0

8,5

8,5

8,5

7,9

8,8

8,8

7,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Driftsomkostninger, mia. kr.

1,8

2,2

2,3

2,5

2,0

2,5

3,8

2,6

 

 

Opdelingen af hvor meget ændringen de forskellige faktorer bidrager til merindtjeningen fortages før skatter og afgifter således, at ændringer i eksempelvis selskabsskattesatsen ikke påvirker merindtjeningen.

 

 

Tabel 3. Effekten af ændringer i priser, producerede mængder og driftsomkostninger mv. i perioden 2004-2007

Højere oliepriser

115,6

Lavere produktion

-38,4

Driftsomkostninger

-2,2

Andet

-3,2

Merfortjeneste før skatter og afgifter

71,8

Øget skat mv.

51,7

Indtjening efter skat

20,1

 

 

Den isolerede effekt af prisændringerne skønnes at have medført en merindtjening før skatter og afgifter for DUC-selskaberne på omkring 116 mia. kr., jf. tabel 3. I samme periode har de faktisk producerede mængder af olie og gas være mindre end forudsat i L62, hvilket har mindsket indtjeningen. Desuden har de faktiske driftsomkostninger været højere, end der blev forudsat i L62, hvilket isoleret har mindsket DUC-selskabernes overskud før skatter og afgifter.

 

Forskellen på den faktiske indtjening før skatter og afgifter og den i lovforslaget forudsatte indtjening kan således i det væsentlige forklares ved de højere olie- og gaspriser, den faldende produktion samt de øgede driftsomkostninger. De resterende ændringer skyldes bl.a. valutakursudsving, ændrede investerings- og efterforskningsudgifter samt ændrede renteudgifter”.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard