|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            6. maj 2008 J nr. 030101/30001-0173            |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 11. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 134, alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere artiklen i Bioenergi Magasinet, januar 2008: â€Bioethanol produktion kan ikke baseres kun pÃ¥ affaldsstofferâ€.
Regeringen har en målsætning om, at biobrændstoffer og anden vedvarende energi skal udgøre 5,75 pct. af brændstofanvendelsen til landtransport i 2010 og 10 pct. i 2020.  Det er en afgørende forudsætning, at de biobrændstoffer, der anvendes, opfylder EU’s kommende bæredygtighedskriterier. Regeringen lægger stor vægt på, at der stilles krav til biobrændstoffernes bæredygtighed og arbejder for at hæve ambitionsniveauet i forhold til Kommissionens udspil.
Forudsat bæredygtighedskriterierne er iagttaget, kan målsætningen ifølge forslaget fra Kommissionen opfyldes både med 1. g. og 2. g biobrændstoffer.  Det er også kun bæredygtige biobrændstoffer, som en medlemsstat må yde støtte til. Dette er med til at skabe et solidt markedsunderlag for private virksomheders lyst til at investere i teknologiudviklingen af biobrændstoffer.
Ifølge Kommissionens vurderinger vil mÃ¥lsætningen i EU i Ã¥r 2020 maksimalt kunne opfyldes med op til 40 pct. 2. g. biobrændstoffer. Jeg sætter derfor stor pris pÃ¥, at der fra flere felter arbejdes pÃ¥, at der fra flere felter arbejdes pÃ¥ at effektivisere og udvikle de forskellige nye biobrændstofsteknologier, lige sÃ¥vel som det er positivt at andre former for VE i transport kan tælle med i mÃ¥let.   Â
Med hensyn til overvejelser om afgiftsdifferentiering på forskellige typer af biobrændstoffer kan jeg oplyse, at det har regeringen ikke pt. planer om. Alle biobrændstoffer er i dag fritaget for CO2-afgift.
Det er næppe muligt præcist at sætte tal på, hvor meget et givet forbrug af biobrændstoffer påvirker fødevarepriserne. En række forskellige faktorer kan være årsag til en stigning i fødevarepriserne. Blandt andet spiller fejlslagen høst og en global stigende efterspørgsel efter fødevarer en rolle. Selvom produktionen af biobrændstoffer kun udgør en beskeden del af verdens samlede vegetabilske landbrugsproduktion må man også regne med, at den stærkt stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer har haft en effekt på fødevareprisen. Under alle omstændigheder mener jeg, at stigende fødevarepriser har en sådan virkninger for situationen i en række fattige lande, at det bør tages alvorligt.
Regeringen har afsat en pulje på 200 mio. kr. til udvikling og demonstration af 2. generationsteknologier, hvor produktionen alene sker på basis af restprodukter og skovbrug. Også i EU satses der betydelige beløb på udviklingen af 2. g. biobrændstoffer. Målet er fremover at gøre det muligt at basere produktionen af biobrændstoffer på andet end fødevarer.
Connie Hedegaard