|
|
|
|
Dato            15.05.08 J nr.             |
|
Klima- og energiministerens svar på spørgsmål 117, alm. del, stillet af Energipolitisk Udvalg ved brev af 9. april 2008.
Hvilke CDM- og JI-projekter overvejer Danmark pt. at købe kreditter fra? For hvert projekt ønskes oplyst, hvor langt overvejelserne om deltagelse er nået, hvilken teknologi der overføres og/eller anvendes, hvor mange kreditter projektet forventes at give anledning til, og hvilke effekter der forventes for fattigdomsreduktion. Endvidere ønskes oplyst, hvordan additionaliteten forventes dokumenteret.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende:
â€Der er pt. en række CDM-projekter og JI-projekter i statens direkte projektpipeline. Nogle af disse er færdigudviklede og klar til kontraktindgÃ¥else, andre er stadig i forberedelsesfasen. For samtlige projekter gælder, at de lever op til FN’s additionalitetskrav og at de er miljømæssigt bæredygtige.
Som eksempel kan nævnes fire biomasse projekter i Malaysia. Projekterne gennemføres med samarbejdspartneren Brite-Tech Ventures Sdn. Bhd, og vil i alt mindske udledningen af drivhusgasser med ca. 500.000 tCO2 inden udgangen 2012 hvoraf den danske stat forventes at købe en delmængde. Projektforberedelsen påbegyndtes i 2005, som et innovativt tiltag med dansk støtte. CDM-projekterne bliver de første, der omdanner spildevand fra palmeolieproduktion til organisk gødning. Herved minimeres udslippet af metangasser fra spildevandet, mens klimaskadelig produktion af kemisk gødning mindskes som en afledt effekt. Projekterne er baseret på overførsel af teknologi, udviklet af den danske virksomhed Simon Moos A/S. Projekttypen har et stort spredningspotentiale og tilsvarende muligheder for teknologioverførsler. Udstyret produceres lokalt i Malaysia gennem et joint-venture mellem Simon Moos A/S og et lokalt firma. Herigennem bidrages til skabelse af lokale arbejdspladser, ligesom der genereres indkomster gennem videresalg af den organiske gødning. I det samlede billede vil dette have en positiv effekt på bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Malaysia. Projekternes additionalitet dokumenteres via en grundig analyse, der konkluderer, at projekterne ikke er rentable uden salget af CDM-kreditter. Derved ville CO2-reduktionerne og teknologioverførslerne ikke være en realitet uden de danske investeringer.
Et andet projekt, som er klar til kontrahering fra dansk side er et fjernvarmeprojekt i Leningrad regionen, Rusland. Det omfatter udskiftning af 16 fjernvarmevarmekedler, der i dag fyres med tung fuelolie og kul, med nye naturgasfyrede kedler. Projektet etableres i faser og Klima- og energiministeriet er klar til at kontrahere de første 145,000 tons. Projektet vil medføre en betydelig forbedring af den lokale fjernvarmeforsyning til gavn for klimaet og den menige russer. Projektet gennemføres af en lokal kedelfabrikant: â€Baltkotlomashâ€, som Energistyrelsen (og tidligere Miljøstyrelsen) har samarbejdet med igennem mange Ã¥r, og som via dette samarbejde nu selv producerer højeffektive kedler til sÃ¥vel biomasse som naturgas. Det danske JI projekt er det første i hele regionen, og ogsÃ¥ her vurderes spredningspotentialet som stort bÃ¥de inden for biomasse og naturgas. Additionalitetstesten viser, at projektet ikke er rentabelt uden salg af JI-kreditter.
Men mht. fattigdomsbekæmpelse er der ofte positive effekter af JI og CDM projekterne, idet den mindskede lokale forurening, som projekterne ofte ogsÃ¥ indebærer, først og fremmest gavner de fattigste i lokalomrÃ¥det. Hertil kommer, at en bedre varmeforsyning i flere tilfælde har medført lavere varmeregning i lokalomrÃ¥det til gavn ikke mindst for de dÃ¥rligst stillede borgere. Der er kun enkelte projekter i Afrika, da Afrikas CO2 udslip er relativt begrænset, men der arbejdes via den grønne udviklingsfacilitet, som administreres af Udenrigsministeriets, med at sætte øget fokus pÃ¥ CDM i landene syd for Saharaâ€.