|
|
|
|
|
Dato            15.05.08 J nr.             |
|
Klima- og energiministerens svar på spørgsmål 116, alm. del, stillet af Energipolitisk Udvalg ved brev af 9. april 2008.
For hvert af de danske CDM- og JI-projekter ønskes oplyst, hvor mange kreditter projekterne leverer, hvad prisen har været, hvad har Danmark gjort for at sikre, at projekterne reelt er additionelle, og hvorfor er der satset på denne type af projekt.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende:
./.
â€Bilag 3 viser en oversigt over
statens CDM- og JI-projekter med angivelse af projekttype, land og mængder
købt. Det bemærkes, at der er risiko forbundet med projekterne, således at der
forventes en lavere levering af kreditter end det, som er kontraheret. I
gennemsnit er der en leveringssikkerhed på 75-80 %. Der er satset på vedvarende
energi- og energieffektiviseringsprojekter, fordi Danmark her har en
styrkeposition, og fordi disse projekter vurderes at bidrage mest til
bæredygtig udvikling i modtagerlandene. I de tilfælde, hvor der er købt
kreditter fra lossepladsprojekter, er det krævet, at der sker en delvis
udnyttelse af lossepladsgassen til energiformål. Og i de to lattergasprojekter
har staten i kontrakten stillet som betingelse, at virksomhedernes gevinst ved
salg af kreditter bliver reinvesteret i miljøforbedringer på virksomhederne.
Prisen på kreditter i de enkelte kontrakter er fortrolig, men det kan oplyses,
at den gennemsnitlige pris i statens direkte køb, dvs. uden om fondene, har
været knap 50 kr./ton. Hertil skal dog lægges en risikopræmie samt
transaktionsomkostninger, hvorved den samlede pris bliver ca. 70-75 kr./ton.
For alle projekter gennemføres en additionalitetstest efter FN’s forskrifter.
Additionaliteten tjekkes herefter af et af FN akkrediteret uafhængigt institut,
hvorefter projektet skal godkendes af FN (CDM projekter og JI Track II) eller
af værtslandet (JI Track I).
Prisen for køb af kreditter gennem fondene forventes at være 80-100 kr./ton inkl. risiko- og transaktionsomkostningerâ€.