|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            14. april 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 13. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål 107 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Er det muligt og sandsynligt, at den øgede mængde biomasse til kraft-varme vil komme fra Danmark, og hvis ikke, er der gjort overvejelse over, hvorledes det sikres, at biomassen genskabes?"
Med henvisning til Fødevareministeriets rapport â€Jorden – en knap ressource†vil jeg mene, at det er muligt at den øgede mængde biomasse vil komme fra Danmark.
I rapporten har forskerne opstillet et scenario for en 5-dobling af det nuværende bidrag af bioenergi fra landbruget, fra 27 PJ/år til 121 PJ/år. Altså en forøgelse på 94 PJ/år. Knap halvdelen (43 PJ) af denne forøgelse forudsættes i scenariet at komme fra en omlægning af 15 % af det nuværende korndyrkningsareal til energiafgrøder. Rapportens resultater svarer til en øgning i vurderingen af det samlede danske potentiale for biomasse til energi fra i alt ca. 165 PJ/år til omkring 200 PJ/år.
Biomasse til energiformål handles allerede nu internationalt i stor målestok, og dette marked ventes at udvikle sig betydeligt de kommende årtier. Allerede i dag har Danmark både betydelig import og eksport af biomassebrændsel (såsom træ, træpiller og biodiesel). Brugen af biomasse i den danske energiforsyning er derfor ikke nødvendigvis begrænset til den mængde, der kan produceres i Danmark.
Connie Hedegaard