Ministeren

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

 J.nr. 2007-5750

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 2. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. november 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (BOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 8:

 

”Ministeren bedes oversende tallene for de personer, hvor fogedretssagen er rejst, men hvor folk selv er bortflyttet inden sagens afgørelse?”

 

 

Svar:

 

Antallet af tilbagekaldte private huslejesager ved fogedretterne fremgår af den nedenstående tabel. I 2006 var der således, ifølge Domstolsstyrelsens Statistik, 11.737 tilbagekaldte udsættelsessager.

 

Tilbagekaldte udsættelsessager i private boliger i perioden 2002 til første halvår af 2007.

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007-1

Antal sager

10.109

11.220

11.984

12.010

11.737

6.460

Kilde: Domstolsstyrelsen.

Anm.: SFI undersøger i øjeblikket baggrunden for de udsættelser, der skete i  perioden 2002-2006.  Ifølge den foreløbige rapport fra SFI er antallet af egentlige udsættelser lavere end det antal Domstolsstyrelsen registrerer, og antallet af tilbagekaldte sager derfor større end registreret af Domstolsstyrelsen.  

 

Tilbagekaldte sager omfatter forskellige typer af sager. For eksempel kan en sag være tilbagekaldt af udlejer som følge af, at lejer frivilligt er fraflyttet eller har betalt sin hus­lejerestance og har fået lov at blive boende. Dermed omfatter tabellen ikke kun sager med husstande, der er fraflyttet før fogedsagen afgøres, men også sager, hvor lejeren bliver boende.

 

Det er desværre ikke muligt nærmere at opgøre, hvor mange af de tilbagekaldte sager der skyldes henholdsvis, at lejer er flyttet, eller at udlejer har accepteret, at lejer kan blive boende.

 

Udlejer kan i alle faser tilbagekalde sagen, hvilket for eksempel kan ske, hvis parterne indgår en mindelig ordning, herunder at der sker fuld betaling af udlejers tilgodehavende inklusive rykkergebyrer m.v.

 

I de tilfælde, hvor lejer selv fraflytter lejemålet og har meddelt dette til ud­lejer/fogedretten, tilbagekalder udlejers advokat typisk sagen ved konstatering af, at lejemålet er fraflyttet. I de tilfælde registreres sagen ved fogedretten som tilbagekaldt, idet udsættelsesforretningen ikke længere er nødvendig.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Nielsen