Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

/ J.nr. 2007-5750

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. april 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 70 (BOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 70:

 

”Idet der henvises til besvarelsen af samrådsspørgsmål F, G og H (udsættelse af lejere) bedes ministeren - i skemaform - redegøre for udviklingen i kontanthjælpsniveauet og de laveste lønninger set i forhold til udviklingen i huslejeniveauet.”

 

 

Svar:

 

I nedenstående tabel vises udviklingen i kontanthjælpen, HK's mindsteløn, de laveste lønninger i henholdsvis private og kommunale virksomheder samt udviklingen i den gennemsnitlige husleje før boligstøtte i årene 2002 til 2006.

 

Tabel 1: Udviklingen i kontanthjælp, HK’s mindsteløn, de laveste lønninger i henholdsvis private og kommunale virksomheder samt den gennemsnitlige husleje før boligstøtte.

 

2002

2003

2004

2005

2006

2001-2006

 

(pct.)

 

Kontanthjælp (satsreguleret)

2,7

3,2

2,9

2,0

2,0

13,5

HK mindsteløn

2,4

2,3

2,6

2,5

2,4

12,8

Løn for lavtlønnede privatansatte

2,4

3,8

0,5

2,9

2,9

13,1

Løn for lavtlønnede kommunalt ansatte

2,3

3,4

4,8

2,3

1,6

15,2

Gennemsnitlig husleje før boligstøtte

2,9

2,8

2,8

2,3

2,0

13,5

Kilder: Mindsteløn er oplyst af HK Handel. Huslejeudviklingen og de laveste lønninger i hhv. private og kommunale virksomheder er fra Danmarks Statistik.

 

Udviklingen i kontanthjælpsniveauet er udtrykt ved satsreguleringsprocenten. De procentvise stigninger i HK's mindsteløn er beregnet på basis af timelønnen ifølge forbundets butiksoverenskomst med Dansk handel og service/Dansk erhverv. Tallene for de lavtlønnede i henholdsvis private og kommunale virksomheder er lønninger, som befinder sig i den nederste fjerdedel af lønniveauet. Tallene for huslejeudviklingen før boligstøtte for beboere i lejeboliger er offentliggjort af Danmarks Statistik.

 

Det fremgår, at huslejeudviklingen over hele perioden 2002-06 ligger på niveau med udviklingen i kontanthjælpen. For lønmodtagere med HK mindsteløn og for de lavtlønnede privatansatte har indkomstudviklingen været lidt langsommere end den gennemsnitlige huslejeudvikling, mens udviklingen i de lavtlønnede kommunalt ansatte har været kraftigere end udviklingen i huslejen.

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

/Lise Nielsen Â