Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 7. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. november 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 1, 2 og 3 (BOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 1:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke procedurer almene boligselskaber/boligafdelinger normalt følger i de tilfælde, hvor der forekommer misligholdelser af lejemål, og hvor pengene til udbedring af lejemålet ikke kan inddrives hos lejeren. Forfølger selskabet kravet ved domstolene og er der i givet fald en minimumsgrænse mht. hvor stort beløbet skal være, før boligselskabet går rettens vej?”

 

Spørgsmål 2:

 

”Ministeren bedes oplyse, om der gælder de samme regler i de tilfælde, hvor det ikke er en dansk statsborger, der har misligeholdt lejemålet.”

 

Spørgsmål 3:

 

”Ministeren bedes desuden oplyse, hvad der skal til før boligselskabet opgiver sit krav, og om det i de tilfælde alene vil være de øvrige lejere i afdelingen henholdsvis selskabet, der dækker tabet.”

 

 

Svar:

 

Velfærdsministeriet har med henblik på besvarelsen af Boligudvalgets spørgsmål anmodet Boligselskabernes Landsforening (BL) om et bidrag til belysning af boligorganisationernes praksis på området. BL har oplyst, at man ikke selv er i besiddelse af de efterspurgte oplysninger, men der henvises til svar indhentet hos boligorganisationerne Lejerbo, KAB, DAB og Alboa i Århus. Det bemærkes, at efter BL´s opfattelse er der ikke nogen grund til at tro, at de nævnte boligorganisationers svar ikke er repræsentative for den almene sektor.

 

I tilknytning til de stillede spørgsmål og de fremsendte svar kan det overordnet og sammenfattende oplyses, at de adspurgte boligorganisationer har procedurer for inddrivelse af pengekrav, der konstateres i forbindelse med en flytteopgørelse. Fælles for disse procedurer er, at de indebærer fremsendelse af et nærmere bestemt antal skriftlige rykkere med mulighed for indgåelse af frivilligt forlig og/eller afdragsordning. Fælles for procedurerne er for Lejerbo´s, KAB´s og DAB´s vedkommende endvidere, at der til brug for vurderingen af, om krav skal søges inddrevet ved inkasso og/eller domstolene, lægges vægt på forholdet mellem kravets størrelse og omkostningerne ved inddrivelsen. Lejerbo, KAB og DAB har oplyst, at krav, der ikke overstiger hhv. 3.000 kr., 2.500 kr. og 5.000 kr. som udgangspunkt ikke søges inddrevet via domstolene. For DAB´s vedkommende er det oplyst, at krav mellem 1.000 og 5.000 kr., hvor der ikke foreligger et såkaldt eksekutionsfundament (for eksempel dom eller frivilligt forlig), alene søges inddrevet via et inkassofirma.

 

Udover kravets ringe størrelse nævnes også lejers flytning til udlandet, lejers afgivelse af insolvenserklæring og situationer, hvor lejer er død, og boet er udlagt til dækning af begravelsesomkostninger, som årsager, der kan føre til, at kravet ikke søges inddrevet via domstolene eller via et inkassofirma.

 

Fælles for boligorganisationernes fremgangsmåde i forbindelse med inddrivelse af krav er, at der ikke lægges vægt på den fraflyttede lejers statsborgerskab.

 

Endelig oplyses det af boligorganisationerne, at tab på grund af uerholdelige fraflytningskrav bliver afholdt af den afdeling, som lejeren boede til leje i. Tabet kan enten dækkes af midler, der er henlagt til formålet, eller tabet kan indregnes i driftsbudgettet og dermed opkræves over huslejen.

 

Jeg kan henholde mig til det af BL oplyste og vedhæfter kopi af de fremsendte svar.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Kirsten á Rogvi

 

 

 

Bilag vedlagt: Svarbidrag fra Boligselskabernes Landsforening