Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 21. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 90 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 90:

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange unge med en psykisk sygdom, der modtager henholdsvis kontanthjælp med forhøjet ungeydelse og starthjælp? For begge grupper bedes endvidere oplyst de positive og/eller konsekvenser i forhold sygdomsforbedring/sygdomsforværring, beskæftigelse eller lignende.”

 

 

Endeligt svar:

Jeg kan oplyse, at der i 2007 var ca. 30.000 personer under 25 år, som modtog kontanthjælp på ungesats. Ca. 700 personer under 25 år modtog kontanthjælp på satsen for psykisk syge med diagnosen skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

 

I første halvdel af 2007 var der i alt ca. 1.150 modtagere af starthjælp og introduktionsydelse under 25 år. Ifølge Sundhedsstyrelsens diagnoseregister har 32 af disse personer fået stillet en af ovennævnte diagnoser inden for de sidste 8 år.  

 

Spørgsmålets anden del synes at forudsætte, at der er sammenhæng mellem en ydelsesmodtagers sygdomsforløb/historie og den offentlige ydelses størrelse. Denne forudsætning holder næppe, idet en persons individuelle sygdoms- og dermed beskæftigelsesforløb afhænger af en lang række faktorer, som indgår i personens samlede livssituation. Der foreligger ikke statistisk materiale, som isoleret set kan belyse nogen sammenhæng mellem kontanthjælpens størrelse og psykisk sygdom. Det ville også forudsætte, at man havde detaljeret kendskab til den enkelte persons samlede økonomiske situation, herunder personens udgifter.

 

Regeringen er imod et system, hvor en ydelsesmodtager går op i ydelse i tilfælde af sygdom og ned i ydelse ved raskmelding. Det er efter regeringens opfattelse af flere grunde et usundt princip. Kontanthjælpssystemet skal som det underste økonomiske sikkerhedsnet tjene til forsørgelse og give noget at leve af for dem, der ikke kan forsørge sig selv. Samtidig skal reglerne sikre, at det helt generelt kan betale sig at arbejde også inden for lavtlønsområdet. Satserne for kontant- og starthjælp er fastsat på baggrund af dette dobbelte hensyn.

 

Efter aftale med udvalget i forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål C vedlægger jeg desuden en oversigt over regeringens initiativer overfor de mest udsatte grupper - primært (unge) psykisk syge.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen