Beskæftigelsesministerens forelæggelse for FAU den 20. februar 2008 af dagsorden for rådsmøde den 29. februar 2008 samt af direktiv om elektromagnetiske felter og Forordningsforslag vedrørende fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 29. februar 2008 og direktiv om elektromagnetiske felter og Forordningsforslag vedrørende fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

 

Dagsorden for rådsmødet på beskæftigelsesministerens område ser således ud:

 

 

1. Forberedelse af forårstopmødet i Det Europæiske Råd                s. 3

 

(a)     Nøglebudskaber, baseret på b) til g)                                                               s. 3

- Vedtagelse

- Politisk debat

 

(b)     Meddelelse fra Kommissionen "Opretholdelse af forandringstempoet": Strategisk rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: lancering af den ny cyklus (2008-2010) (Fremskridtsrapporten), KOM(2007)803, part I                                            s. 3

 

(c)     Forslag til rådets vedtagelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM(2007)803, part V                                        s.3

- Generel indstilling

 

(d)     Kommissionens henstilling om rÃ¥dshenstillinger vedrørende en opdatering for 2008 af retningslinjerne for medlemslandenes økonomiske politikker og fællesskabets beskæftigelsespolitikker, KOM(2007)803, part IV                                                     s. 3

- Politisk enighed

 

(e)     Fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008, KOM(2007)803, part III                                                                                            s. 3

- Vedtagelse

 

 

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde                                s. 10

- Udveksling af synspunkter

 

3. Kommissionens meddelelse om handlingsplan for det fremtidige arbejde med udvikling af det indre marked                                                             s. 11

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

 

1. Forberedelsen af Forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

- Nøglebudskaber

- Kommissionens fremskridtsrapport

- Den fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008

- Kommissionens forslag til landespecifikke retningslinjer (henstillinger)

- De nye integrerede retningslinier for 2008-2010

 

 

Punkterne 1a-e på dagsordenen omhandler forberedelsen af Det Europæiske Råds forårstopmøde.

 

Punkt 1a vedrører Rådets nøglebudskaber til Det Euro-pæiske Råd. 

 

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse har udarbejdet et fælles udkast til nøglebudskaber.

 

Den overordnede konklusion i nøglebudskaberne er, at Lissabon-strategien er begyndt at vise resultater. Beskæftigelsen og produktiviteten i EU er stigende. Ledigheden falder. Der er dog stadig forskelle mellem landene, og der er endnu et godt stykke vej til, at Lissabon-målsætningerne kan indfries.

 

Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på implementeringen af de nationale reformprogrammer og stabilitet i retningslinjerne for beskæftigelsen.

 

Det er ikke mindst vigtigt, at der skabes ejerskab til de politiske reformer, som understøtter Lissabon-strategien. Fra dansk side støtter vi derfor forslaget til en flexicurity-mission. Den skal medvirke til at fremme partnerskabet mellem de relevante aktører i landene og generelt udbrede kendskabet og ejerskabet til flexicurity.  

 

I nøglebudskaberne lægges der også vægt på, at investeringer uddannelse og udvikling skal styrkes, og at arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible.

 

Derudover fremhæves i nøglebudskaberne behovet for at styrke den sociale sammenhængskraft bl.a. ved at give alle børn lige muligheder og skabe solidaritet mellem generationerne.

 

Regeringen har naturligvis en positiv holdning til udkastet til nøgle- budskaber, og vi støtter en vedtagelse af dem. 

 

Underpunkt b omhandler Kommissionens årlige Fremskridtsrapport, hvor Kommissionen - til brug for Det Europæiske Råds forårstopmøde - gør status over gennemførelsen af Lissabon-strategien. Rapporten lægger ikke op til større ændringer i den europæiske beskæftigelsesstrategi. 

 

Kommissionen vurderer overordnet, at der er sket betydelige fremskridt med medlemslandenes reformpro-cesser, om end der er stor forskel på de enkelte lande.

 

Kommissionen konstaterer, at der er sket en gradvis forbedring med hensyn til beskæftigelse og ledighed i EU i de senere år. Den samlede beskæftigelsesfrekvensen var i 2006 64,3 %, hvilket er en fremgang på ca. 0,9 pct. point i forhold til året før. Men EU er fortsat et stykke fra Lissabon-målet om en samlet beskæftigelsesfrekvens på 70 % i 2010.  Omsat til antal arbejdspladser skal der skabes ca. 20 millioner flere job i Europa for at nå målet.

 

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at det er vigtigt at styrke reformarbejdet i de enkelte EU-lande. Det er nu, vi skal vise resultater, hvis vi skal kunne imødegå de store udfordringer, som følger af globaliseringen og den demografiske udvikling.

 

Så tager vi underpunkt e: Fællesrapporten om beskæftigelse. Fællesrapporten indeholder dels Kommissionens status for beskæftigelsessituationen i EU og dels en vurdering af de enkelte landes fremskridt i forhold til deres beskæftigelsesstrategier, som er fremlagt i de enkelte landes nationale reformprogrammer. 

 

Rapporten giver et godt billede af de udfordringer, som medlemslandene står over for – herunder også Danmark.

 

Kommissionen fastholder de prioriterede områder for medlemslandenes beskæftigelsesindsats:

 

Der lægges således op til, at medlemslandene skal:

·        øge arbejdsudbudet ved at tiltrække og fastholde flere personer i beskæftigelse

·        modernisere de sociale sikringssystemer

·        forbedre tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder bl.a. gennem øget fokus pÃ¥ uddannelse og udvikling.

 

Kommissionen fremhæver i sin rapport, at der særligt er gjort fremskridt i forhold til at øge tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder. Her peges bl.a. på, at vedtagelsen af principperne for flexicurity udgør et vigtigt vendepunkt. 

 

I forhold til de øvrige hovedområder er der sket delvise fremskridt, men der er stadig brug for yderligere handling.

 

Regeringen kan støtte en vedtagelse af den fælles beskæftigelsesrapport.

 

Underpunkt d vedrører Kommissionens forslag til henstillinger og fokusområder til medlemslandene om gennemførelsen af deres beskæftigelsespolitikker. 

 

 

På baggrund af medlemslandenes fremskridtsrapporter giver Kommissionens seks lande den bedst mulige bedømmelse. Danmark er blandt disse lande. For de seks lande har Kommissionen ikke foreslået landespecifikke anbefalinger, men dog nogle fokusområder.

 

Jeg er naturligvis glad for at Kommissionens vurdering af den danske indsats igen i år er meget positiv. Kommissionen fremhæver, at vi gør meget store fremskridt med hensyn til at gennemføre nødvendige reformer på arbejdsmarkedet.

 

Kommissionen lægger særlig vægt på, at vi i Danmark formår at integrere reformer på forskellige politikområder, der samlet fremmer en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Der lægges også vægt på, at vi er i stand til at inddrage bl.a. arbejdsmarkedets parter i reformarbejdet. Jeg har også med tilfredshed noteret mig, at Kommissionen igen fremhæver vores flexicurity-model og vores løbende tilpasning af den i indsatsen for et velfungerende arbejdsmarked.

 

For Danmarks vedkommende fremhæver Kommissionen behovet for yderligere initiativer, der kan øge arbejdskraftudbudet på kort sigt. Her nævnes blandt andet behovet for at øge beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere og indvandrere. 

 

Regeringen er enig med Kommissionens i, at der er behov for yderligere danske tiltag for at forøge arbejdsudbudet.  Og det er vi jo netop godt i gang med. 

 

Underpunkt 1c på dagsorden er Kommissionens forslag til en videreførelse af de integrerede retningslinier i den ny Lissabon-cyklus for 2008-2010. Formålet er at sætte fokus på at implementere reformer og levere resultater.

 

Retningslinierne fastlægger, at de enkelte medlemslande skal:

 

1)          gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social samhørighed

2)          anlægge en livscyklustilgang til arbejde

3)          sikre rummelige arbejdsmarkeder og gøre det mere attraktivt at arbejde

4)          forbedre matchningen mellem arbejdsløse og jobÃ¥bninger pÃ¥ arbejdsmarkedet

5)          skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen

6)          fremme lønfastsættelsesmekanismer, der gavner beskæftigelsen

7)          fremme investeringer i menneskelig kapital

8)          tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav

 

Regeringen er enig i forslaget til retningslinier, der i den kommende treårsperiode skal guide de enkelte medlemslandes arbejde for at fremme vækst og beskæftigelse i Europa.

 

 

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

                      - Udveksling af synspunkter

 

 

Punkt 2 omhandler forberedelse af det årlige sociale trepartstopmøde.

 

Trepartstopmødet er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Trojkaen, som består af det nuværende formandskab plus de to kommende formandskaber, mødes med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

 

Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal diskuteres på topmødet, men det forventes, at arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten vil være på dagsordenen. Endvidere forventer vi, at flexicurity og den kommende flexicurity mission vil være på dagsordenen.

 

Regeringen lægger vægt på at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes bidrag til Lissabon-strategien.

 

Regeringen vil tage formandskabets orientering om det sociale trepartstopmøde til efterretning.

 

 
3. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for det fremtidige arbejde med udvikling af Det indre Marked

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

 

Vi er nu nået til dagsordenens punkt 3 vedrørende Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for udviklingen af Det indre Marked.

 

Punktet vedrører rådets godkendelse af en fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social beskyttelse om Kommissionens handlingsplan for udviklingen af det indre marked.

 

Udtalelsen støtter arbejdet for et mere velfungerende indre marked.

 

Handlingsplanen lægger op til et indre marked, der i højere grad skal:

1)    levere resultater for borgerne, forbrugerne og smÃ¥ og mellemstore virksomheder

2)    udnytte fordelene ved globaliseringen

3)    Ã¥bne nye grænser for viden og innovation, og endelig

4)    omfatte en stærkere social og miljømæssig dimension

 

Dette skal blandt andet ske ved at styrke relationerne mellem myndighederne i de enkelte medlemslande og Kommissionen og ved at lette adgangen til information om Det indre Marked. 

 

Det indre marked skal komplementeres af en styrket social dagsorden med det formål at indtænke beskæftigelse og sociale mål i alle EU-politikker. I den forbindelse skal EU i større grad være i stand til at kombinere arbejdet for fri bevægelighed med arbejdet for høje sociale standarder. Fra regeringens side tillægger vi det stor betydning, at øget mobilitet i EU ikke sker på bekostning af gældende løn- og arbejdsvilkår i medlemsstaterne.

 

 

Særligt hvad angår sociale tjenesteydelser, hilser regeringen det velkommen, at der i EU er en bred erkendelse af, at medlemslandene er forskellige med hensyn til organiseringen og udførelsen af sociale tjenesteydelser.

 

Vi er også glade for, at det anerkendes, at det er myndighederne på de relevante niveauer, som har ansvaret og kompetencen for at definere karakteren og omfanget af disse ydelser.

 

Regeringen kan generelt støtte den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for social beskyttelse om det indre marked.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (elektromagnetiske felter)

 

 

Jeg vil nu gennemgå to sager, som ikke er på dagsorden på ESPCO-mødet, men som forventes at blive behandlet på kommende rådsmøder. Det første punkt, jeg vil gennemgå, vedrører en udskydelse af fristen for implementering af arbejdsmiljødirektivet om elektromagnetiske felter.

 

Direktivet om elektromagnetiske felter blev vedtaget i 2004 med en implementeringsfrist på fire år. Direktivet omhandler arbejdstageres beskyttelse mod elektromagnetiske felter og fastlægger grænseværdier for disse. Grænseværdierne er i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection).

 

Imidlertid er der sket det, at der efter direktivets vedtagelse i 2004 i stadig større omfang er blevet rejst tvivl om det videnskabelige grundlag for grænseværdierne.  Derfor er WHO og ICNIRP i gang med at revurdere deres anbefalinger, og Kommissionen har fremlagt dette ændringsforslag om at udskyde implementeringsfristen i fire år for at afvente de nye anbefalinger og om nødvendigt fremsætte et ændringsforslag med substantielle ændringer.

 

I Danmark anvender vi allerede i dag de grænseværdier, som direktivet opererer med, som vejledende grænseværdier. Derfor vil udskydelsen af implementeringen ikke få stor betydning for os i praksis. Gennem hele forhandlingsprocessen, som førte frem til direktivet i 2004 arbejdede vi fra dansk side for, at grænseværdierne i videst muligt omfang blev baseret på WHO og ICNIRP´s anbefalinger. Derfor finder jeg det helt naturligt, at vi fra dansk side ser positivt på forslaget om at afvente nye anbefalinger.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der inden for arbejdsmiljølovens område ikke er konstateret arbejdsbetingede skader forårsaget af elektromagnetiske stråler, når arbejdsmiljøreglerne har været overholdt. Det tyder på et højt forebyggelsesniveau, og de danske arbejdsmiljøregler vil selvfølgelig fortsat være gældende i den mellemliggende 4-årige periode. 

 

Arbejdstilsynet vurderer, at direktivet i dansk sammenhæng først og fremmest vil få betydning i forhold til den fremtidige teknologiske udvikling, fordi den teknologiske udvikling kan føre til, at medarbejdere udsættes for en stadig kraftigere eksponering for elektromagnetiske felter. Det skal vi naturligvis være opmærksomme på, hvis der på et senere tidspunkt bliver fremsat et forslag med substantielle ændringer, og her det det vigtigt, at direktiver og lovgivning baseres på videnskabeligt velfunderede anbefalinger.

 

Arbejdsmiljørådet, hvor de relevante parter er repræsenteret, er blevet orienteret om ændringsforslaget, og LO fik efterfølgende en skriftlig forklaring på, hvorfor hele direktivet er sat til drøftelse, - og der har ikke siden været bemærkninger.

 

Regeringen vil lægge op til, at vi fra dansk side støtter forslaget om at udskyde implementeringen af direktivet med henblik på en afklaring af det videnskabelige grundlag for grænseværdierne.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, ”Sundheds- og arbejdsskadestatistikker”
KOM(2007) 46

 

 

 

Det sidste punkt, jeg vil nævne er forslag til forordning om sundheds- og arbejdsskadestatistikker.

 

Der er tale om en tidlig forelæggelse, idet sagen endnu ikke er sat på en rådsmødedagsorden. Sagen forventes behandlet inden sommer.

 

Forslaget udstikker rammerne for hvilke typer statistiske oplysninger, der skal indberettes og gør det samtidig obligatorisk at indberette oplysninger inden for sundheds- og arbejdsmiljøområdet. Medlemsstaterne har i en årrække frivilligt indberettet disse oplysninger til Eurostat, der står for udarbejdelsen af fælles europæiske statistikker.

 

Forslaget omfatter 5 statistikker. På sundhedsområdet omfatter forslaget statistikker om befolkningens sundhedstilstand, om sundhedsplejesektoren og om dødsårsager. Disse områder varetages i Danmark af Indenrigs- og Sundhedsministeren. De sidste 2 statistikker, om henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ligger inden for Beskæftigelsesministeriets område. Det er forslagets formål at skabe fælles rammer for de europæiske statistikker for de 5 områder.

 

Beskæftigelsesministeriet har gennem hele forløbet haft den koordinerende rolle, og derfor forelægger jeg dette punkt for udvalget.

 

Regeringen agter at støtte forslaget. Gode sammenligelige statistiske oplysninger er vigtige for at kunne følge, hvorledes udviklingen går i de enkelte EU-lande og i EU som sådan. Kun på den måde kan vi sikre, at samarbejdet og nye tiltag sker på et oplyst grundlag.

 

Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at fremtidige indberetningskrav ikke overstiger de krav, der allerede findes i dag, at det fremgår eksplicit af forordningen, hvad indberetningskravet er, og endelig at Kommissionens gennemførelsesbeføjelser ikke kan bruges til at indføre nye indberetningskrav.

 

Oplysningskravene for arbejdsulykker er fortsat større end det niveau, som Regeringen havde ønsket, og som Danmark i øjeblikket er stand til at efterleve, men dog lavere end i Kommissionens oprindelige forslag. Det er Regeringens vurdering, at det foreliggende resultat er det bedst opnåelige kompromis i den aktuelle forhandlingssituation, og at Danmark bør stemme for forslaget, som det foreligger i den seneste kompromistekst.