Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 18. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 83 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF).

 

 

Spørgsmål nr. 83:

” Ministeren bedes oplyse, hvad er erfaringerne med indførelsen af karensdagen fra 2004 i forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere fsva. fraværet hos personalet den første sygedag og antallet af arbejdsgivere, der gør brug af ordningen? ”

 

Endeligt svar:

Hensigten med at indføre en karensdag var bl.a. at give virksomhederne et økonomisk incitament til at nedbringe sygefraværet. En karensdag vil især påvirke det korte sygefravær. Registerdata viser, at karensdagen tilsyneladende har haft et meget positivt resultat på det korte sygefravær. Det fremgår af tallene i tabel 1.

 

·         Sygefravær pÃ¥ 2 dage er reduceret fra ca. 53.000 sager til 37.000 sager fra 2003 til 2004. Det er altsÃ¥ et fald pÃ¥ 15.000 sager, svarende til et fald pÃ¥ hele 30 procent fra 2003 til 2004, hvor karensdagen blev indført. Øvrige korte sygeperioder pÃ¥ 3-5 dage er ogsÃ¥ faldet men dog kun med 13-14 procent. 

 

·         Længere sygeperioder pÃ¥ 8 dage og mere er derimod kun faldet med 4 procent fra 2003 til 2004.

 

·         Tallene i tabel 1 tyder derfor i høj grad pÃ¥, at karensdagen har reduceret det korte sygefravær.

 

·         Indførelse af karensdagen har altsÃ¥ haft den ønskede effekt.

 

Den samme tendens kan påvises i de efterfølgende år, jfr. tabel 1. Faldet i det korte sygefravær fra 2005 og frem er dog endnu højere end i 2004. Det skal ses på baggrund af, at der samtidigt er sket et fald i antallet af forsikrede virksomheder, jf. tabel 2. Årene 2003 og 2004 er derfor det bedste udgangspunkt for at belyse den isolerede virkning af indførelse af karensdagen.

 

Det skal endelige bemærkes, at fra 2004, hvor karensdagen blev indført, er der kun oplysninger om sygefravær på 2 dage og derover. Hvor mange sygesager med 1 dags fravær, der er efter 2003, er uoplyst. På grund af faldet i det korte sygefravær på 2 og 3 dage er der grund til at formode, at også sygefravær på 1 dag kan være  faldet markant fra 2004 og frem.

 

Tabel 1. Antal forsikrede private arbejdsgivere og sygefravær,

2003-2004, fordelt på antal sygedage

	2003 Uden karensdag   antal	2004 Med Karensdag   antal	2005-2007 ( gennemsnit)*   antal	Fald  i procent fra 2003-2004	Fald   i procent  fra 2003-(05-07)**
Forsikrede virksomheder	40.227	40.152	37.947	-0,2%	-6%
Sygefravær  i alt inkl. sygefravær på 1 dag	254.311	ukendt	Ukendt	-	-
Fravær pÃ¥ 1 sygedagÂ	64.404	ukendt	Ukendt	-	-
Sygefravær på 2 dage og mere	189.907	161.041	152.675	-15%	-20%
Heraf:
Sygefravær på 2 dage	52.889	37.127	31.284	-30%	-41%
Sygefravær på 3 dage	32.576	28.089	25.585	-14%	-22%
Sygefravær på 4 dage	18.950	16.452	15.840	-13%	-16%
Sygefravær på 5 dage	21.225	18.521	18.038	-13%	-15%
Sygefravær på 8 dage og derover	44.350	42.657	43.892	-4%	-1%

Kilde: BAC og Arbejdsdirektoratets sygedagpengeregister . Antal forsikrede  er opgjort ultimo året. 

* gns. af  antallet i 2005, 2006 og 2007

** gennemsnit af antallet i 2005, 2006 og 2007 i forhold til antallet i 2003.

 

Tabel 2. Antal forsikrede mindre private arbejdsgivere 2000-2008. Opgjort ultimo året

2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
42.742	42.331	41.047	40.227	40.152	38.321	38.103	37.419

Kilde: BAC

 

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen