Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 79 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).
Spørgsmål nr. 79:
â€Ministeren bedes redegøre for, hvordan Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for anvendelse af § 62 i Lov om Arbejdsløshedsforsikring (rÃ¥dighedskrav), nÃ¥r direktørens bemyndigelse til regeludstedelse skal ske efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det jf. Lov om Arbejdsløshedsforsikring § 62 stk. 6.â€
Endeligt svar:
§ 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, når der fastsættes regler, der udmønter lovens § 62.
Udmøntning af lovens § 62 sker i form af en bekendtgørelse – rådighedsbekendtgørelsen. Det gælder, uanset om der er tale om fastsættelse af nye regler eller ændring af eksisterende. Derfor inddrages parterne ved revision af rådighedsbekendtgørelsen.
Når jeg ser nærværende spørgsmål i sammenhæng med spørgsmål nr. 77 og 78, der er stillet efter ønske af samme spørger, giver det mig anledning til at tilføje, at Arbejdsdirektoratets meddelelse nr. 02/08 alene er en orientering om, hvilken jobsøgningsaktivitet direktoratet inden for de gældende regler fremadrettet vil tage udgangspunkt i, herunder i forbindelse med tilsyn. Jeg henviser herved til mit svar på spørgsmål nr. 77.
Da der sÃ¥ledes ikke er tale om en ændring af reglerne, er det ikke i modstrid med loven at udsende meddelelsen uden en forudgÃ¥ende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.Â