Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).
Spørgsmål nr. 78:
â€Ministeren bedes oplyse, om Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kassernes rÃ¥dighedsvurderinger jf. § 25 i Bekendtgørelse nr. 179 at 19/02 2007 om RÃ¥dighed vil føre til, at a-kasserne mister refusion for udbetalte dagpenge i uger, hvor ledige ikke har søgt 4 stillinger, og hvor Arbejdsdirektoratet skønner, at ledige skulle have søgt 4 stillinger hver uge.â€
Endeligt svar:
A-kassen skal rådighedsvurdere en ledig senest hver gang, den ledige har haft sammenlagt tre måneders ledighed, eller når der i øvrigt er konkret anledning hertil. Ved disse rådighedsvurderinger sker der ikke en vurdering uge for uge, men en samlet vurdering af medlemmets rådighed på vurderingstidspunktet baseret på alle relevante forhold, hvor den lediges aktive jobsøgning indgår som et meget væsentligt element.
Det følger af de gældende regler, at a-kassen skal registrere og opbevare alle oplysninger, der har ligget til grund for en rådighedsvurdering. A-kassen skal bl.a. sikre sig, at den ledige har søgt arbejde, herunder at pågældende har været realistisk i sin jobsøgning. A-kassen skal således til enhver tid kunne redegøre for, hvordan a-kassen har vurderet rådigheden i forhold til kravene i rådighedsbekendtgørelsen.
Hvis a-kassen ikke har den fornødne dokumentation for den foretagne rådighedsvurdering, eller a-kassens skøn i forbindelse med rådighedsvurderingen ikke kan anses for at være forsvarligt, vil a-kassen efter en konkret bedømmelse kunne miste retten til refusion for dagpenge, som medlemmet ikke burde have haft. Det er Arbejdsdirektoratet, der træffer denne afgørelse, som kan ankes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Disse regler ændres der ikke ved.