Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
I min besvarelse af spørgsmål nr. 74 fra Arbejdsmarkedsudvalget af 27. februar 2008, hvor jeg blev spurgt om Arbejdstilsynets kvalitetsmål for sagsbehandlingstid og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid fra konstatering af overtrædelse til anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale, oplyste jeg, at anklagemyndigheden hører under Justitsministeriets ressort, og at jeg derfor ville indhente en udtalelse fra Justitsministeriet. I den anledning kan jeg oplyse, at rigsadvokaten over for mig har udtalt følgende:
â€Jeg kan oplyse, at rigsadvokaturen ikke har fastsat særlige mÃ¥l for sagsbehandlingstiden i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det følger dog af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.
Sagsbehandlingstiden fra anklagemyndighedens modtagelse af en anmeldelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen til beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen, vil sÃ¥ledes afhænge af omstændighederne i den konkrete sag, herunder af, hvilken efterforskning der skal gennemføres i sagen, og om sagen indeholder særlige juridiske spørgsmÃ¥l mv.â€
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets oplysninger.
I min besvarelse af spørgsmål nr. 74 oplyste jeg endvidere, at jeg ville bede Arbejdstilsynet følge op på, hvor lang den reelle sagsbehandlingstid har været i Arbejdstilsynet, samt vurdere om kvalitetsmålene på henholdsvis 90 og 150 dage kan forkortes.
Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst følgende over for mig:
â€Afsendelse af administrativt bødeforlæg skal ifølge Arbejdstilsynets kvalitetsmÃ¥l ske inden 90 dage i 85 procent af sagerne. I 2007 har der været 15 af denne type sager i Arbejdstilsynet, heraf har sagsbehandlingstiden i 12 af sagerne været pÃ¥ under 90 dage. Det svarer til, at kvalitetsmÃ¥let pÃ¥ 90 dage er nÃ¥et i 80 procent af sagerne. KvalitetsmÃ¥let er sÃ¥ledes ikke blevet opfyldt i 2007.
Politianmeldelse med henblik på tiltalerejsning skal ifølge Arbejdstilsynets kvalitetsmål ske inden 150 dage i 85 procent af sagerne. I 2007 har der været 463 af denne type sager i Arbejdstilsynet, heraf har sagsbehandlingstiden i 418 af sagerne været på under 150 dage. Det svarer til, at kvalitetsmålet på 150 dage er nået i 90 procent af sagerne. Kvalitetsmålet er således blevet mere end opfyldt i 2007.
Arbejdstilsynet har internt igangsat et arbejde med henblik pÃ¥ at sikre, at kvalitetsmÃ¥let for afsendelse af administrative bødeforlæg pÃ¥ 90 dage i 85 procent af sagerne opfyldes. Arbejdstilsynet har endvidere internt igangsat et analysearbejde med henblik pÃ¥ at forkorte kvalitetsmÃ¥let for sagsbehandlingstiden i sager, hvor der sker politianmeldelse.â€
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og vil vende tilbage til udvalget, når Arbejdstilsynets interne arbejde er tilendebragt. Som jeg oplyste i min besvarelse af 27. februar 2007, lægger jeg meget vægt på, at sagsbehandlingstiden er så kort som mulig.
Â
Â