Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 5. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 66:
â€Ministeren bedes, pÃ¥ baggrund af henvendelsen fra Michael Holm Andersen,
jf. AMU alm. del - bilag 82, redegøre for, om der reelt er et problem omkring
udbetalingen af ydelser for de danske statsborgere, der er visiteret til fleksjob
og som bosætter sig på den svenske side af Øresundsregionen, om
sagsbehandlingen af sådanne sager prioriteres anderledes end andre sager,
samt hvilke rettigheder i forhold til fleksjob og førtidspension der pÃ¥virkes af et evt. ophold i et andet EU-land.â€
Endeligt svar:
Michael Holm Andersen oplyser, at han blev visiteret til fleksjob i 2003 efter en arbejdsulykke. Han overgik i den forbindelse fra sygedagpenge til ledighedsydelse. Som bosat i Sverige har Michael Holm Andersen ikke ret til ledighedsydelse fra Danmark, og han mener, at dette er i strid med EU-retten. Han oplyser desuden, at Den Sociale Sikringsstyrelse for tiden behandler en ansøgning om førtidspension til ham.
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i en konkret vurdering af sagen. Jeg kan imidlertid om reglerne oplyse følgende:
EU-rettens regler om vandrende arbejdstageres sociale sikring gælder også for personer, der ønsker at modtage ledighedsydelse. Disse regler indeholder særlige bestemmelser om grænsearbejdere, dvs. personer der fx arbejder i Danmark og bor i Sverige.
En grænsearbejder, der er fuldt ledig, skal have sine ydelser i bopælslandet. Det afhænger så af bopælslandets lovgivning, om der kan udbetales noget, og i givet fald hvor meget.
Udbetaling af dansk ledighedsydelse forudsætter, at man har bopæl i Danmark.
Man kan dog få udbetalt ledighedsydelse i tre måneder under arbejdssøgning i et andet EØS-land, forudsat der i dette andet land er en ordning, der svarer til fleksjob/ledighedsydelsesordningen. Dette følger af bilag XI til forordning EØF nr. 1408/71.
Personer, som flytter til et andet EU-land, mens de er i fleksjob, bevarer deres ret til fleksjobbet, når de er grænsearbejdere.
Det er vigtigt, at personer, der bor i et land og arbejder i et andet land, er opmærksomme pÃ¥, at der kan være disse forskelle i de nationale lovgivninger. Beskæftigelsesministeriet vil derfor sørge for, at der ogsÃ¥ gives oplysning og information om fleksjob/ledighedsydelse via de allerede eksisterende informationskanaler bl.a. Øresunddirekt. En særlig dansk-svensk arbejdsgruppe har netop peget pÃ¥ behovet for en styrket informationsindsats. Der kan læses mere om det dansk-svenske samarbejde i rapporten â€Ã˜resundsregionen – to lande, et arbejdsmarked†pÃ¥ Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk, udgivelser 2007).
Arbejdsmarkedsudvalget spørger desuden, om sådanne sager prioriteres anderledes end andre sager. Hertil kan jeg oplyse, at kommunens behandling af sager om fleksjob og ledighedsydelse naturligvis skal ske i overensstemmelse med bl.a. retssikkerhedsloven og aktivloven. Personer, der ikke er tilfredse med kommunens afgørelse, kan klage til beskæftigelsesankenævnet som normalt er sidste administrative klageinstans. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, hvis styrelsen finder, at sagen er principiel eller generel. Klager over kommunens sagsbehandlingstid m.v. kan indbringes for borgmesteren.
Velfærdsministeriet har om førtidspensionsspørgsmålet oplyst følgende:
â€Sagsbehandlingen vedrørende førtidspension for personer med bopæl i udlandet foretages af Sikringsstyrelsen. En persons sag anses for pÃ¥begyndt den dato, hvor ansøgning herom indgives til Sikringsstyrelsen eller rette myndighed i udlandet. Ved bopæl i Danmark træffes der normalt først afgørelse om, at en sag om førtidspension pÃ¥begyndes, nÃ¥r alle andre muligheder har været afprøvet.
I modsætning til sager om førtidspension til personer med bopæl i Danmark gælder der ikke en frist på 3 måneder i sager for borgere med bopæl i udlandet. Dette skyldes dels, at sagen ikke kan antages at være belyst i samme omfang som sager vedrørende personer med bopæl i Danmark på påbegyndelsestidspunktet, dels at det kan være mere tidskrævende at indhente oplysninger fra myndigheder i udlandet.
Sikringsstyrelsen foretager en vurdering af ansøgers beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, dvs. en vurdering som om ansøgeren var bosat i Danmark. Sikringsstyrelsen tager sÃ¥ledes stilling til, om ansøger efter danske regler fx efter arbejdsprøvning eller revalidering ville have mulighed for at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eller om ansøger ville have mulighed for at opnÃ¥ selvforsørgelse i fleksjob. Er dette tilfældet, kan der ikke tilkendes førtidspension.â€
Jeg kan henholde mig hertil.