Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 1. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 59 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S).

 

 

Spørgsmål nr. 59:

”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det efter ministerens opfattelse var mangelfuld vejledning, der var årsag til, at mange lønmodtagere ikke fik søgt efterlønsbevis mellem 1999 og 2002?”

 

 

Endeligt svar:

Jeg mener ikke, at der har været mangelfuld vejledning vedr. udstedelse af et efterlønsbevis som betingelse for optjening af skattefri præmie. Allerede på et meget tidligt tidspunkt i forløbet om efterlønsbeviset i 1998 var det offentligt kendt, at det var en betingelse for skattefri præmie, at der skulle være udstedt et efterlønsbevis.

 

I forbindelse med indgåelsen af finanslovsaftalen for 1999 i november 1998 udgav det daværende Arbejdsministerium pjecen ”Den ny efterløn”. Heri oplyses bl.a., at skattenedslaget (udmøntes i den senere lov som skattefri præmie) er betinget af, at man har fået udstedt et efterlønsbevis. Denne pjece danner i slutningen af 1998 og begyndelsen af 1999 grundlag for informationen om efterlønsreformen.

 

Efterlønsbeviset blev i første omgang indført med virkning fra 1. januar 1999. Bevisets indhold omfattede på dette tidspunkt kun ret til efterløn på et senere tidspunkt på trods af sygdom og en garanteret mindstesats. A-kasserne havde pligt til at informere om retten til et efterlønsbevis senest 2 måneder før medlemmernes 60-årsdag.

 

Den 1. juli 1999 trådte de regler, som vi kender i dag om efterlønsbevis, skattefri præmie, lempeligere pensionsmodregning og højere efterlønssats, i kraft. Lovfor-slaget herom blev fremsat 5. februar 1999 og vedtaget den 27. april 1999. Lovfor-

slaget havde inden fremsættelsen på normal vis været i høring hos bl.a. arbejdsmarkedets parter. Det fremgik udtrykkeligt, at bl.a. optjening af skattefri præmie forudsætter udstedelse af efterlønsbevis.

 

I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen den 27. april udsendte Arbejdsministeriet pjecen ”Din guide til den ny efterløn”, som bl.a. indeholder oplysninger om, at udstedelse af efterlønsbevis er en betingelse for optjening af den skattefri præmie. Pjecen kunne afhentes på de offentlige biblioteker, og a-kasserne kunne frit rekvirer dem. Pjecen blev i en periode brugt af såvel Arbejdsdirektoratet som a-kasserne som informationsmateriale til medlemmerne.

 

I juni 1999 udsendte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (nuværende Arbejdsdirektorat) pjecerne ”Om af få et efterlønsbevis” og ”Om at få fleksibel efterløn”. I Juli 1999 udsendte direktoratet pjecen ”Efterlønsbeviset – og den senere overgang til efterløn …”. Alle pjecer vedrører personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Alle pjecer indeholder udtrykkelige oplysninger om, at udstedelse af et efterlønsbevis er en betingelse for ret til skattefri præmie

 

Pjecerne bruges af såvel direktoratet som a-kasserne som informationsmateriale til medlemmerne, bl.a. i forbindelse med den nedennævnte vejledningspligt. Pjecerne er senere videreført i opdaterede udgaver.

 

Bekendtgørelse og vejledningsmateriale blev udarbejdet meget hurtigt i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget i foråret 1999. I den proces var a-kasserne inddraget. Bl.a. blev der fastsat regler om, at en a-kasse får pligt til i god tid forud for det 60. år at vejlede om de rettigheder, efterlønsbeviset giver. Desuden fik a-kasserne pligt til at vejlede medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som har fået udstedt et efterlønsbevis før 1. juli 1999, om muligheden for optjening af skattefri præmie.

 

I forbindelse med gennemførelsen af reformen var der en stor offentlig debat i såvel trykte som elektroniske medier, hvori ikke mindst fagbevægelse og a-kasserne deltog, og der blev i foråret/forsommeren 1999 gennemført en informationskampagne i både trykte og elektroniske medier, bl.a. i form af reklameindslag på TV2 og ”OBS-indslag” på DR.

 

Jeg er bekendt med, at a-kasserne, på trods af at der indtil den 1. juli 1999 ikke bestod en formel pligt for a-kasserne til at informere medlemmerne om efterlønsbeviset og udstedelsen heraf som betingelse for skattefri præmie, løbende orienterede medlemmerne om reglerne.

 

Jeg skal bemærke, at der indtil den 30. juni 1999 var adgang til at søge om efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1999. Jeg skal videre bemærke, at man først efter den 1. juli 1999 kunne begynde at optjene timer til opfyldelsen af den såkaldte 2-års-regel og dermed senere ret til den skattefri præmie.

 

Det er min opfattelse, at både a-kasser og borgere generelt har haft alle muligheder for at gøre sig bekendt med betingelserne for optjening af skattefri præmie.

 

Det er ligeledes min opfattelse, at det materiale, der har været tilgængeligt i forbindelse med informationsbreve til medlemmer, klart og utvetydigt har gjort opmærksom på, at udstedelse af et efterlønsbevis var og er en betingelse for ret til skattefri præmie.

 

Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der i enkelte konkrete tilfælde ikke er vejledt korrekt. I så fald må pågældende benytte sig af de almindelige klageregler med overholdelse af de gældende klagefrister.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Arbejdsmarkedets Ankenævn i en række sager har tilkendegivet, at en a-kasses vejledningspligt anses for opfyldt ved henvisning til fyldestgørende informationsmateriale, hvilket kan bestå i et informationsbrev vedlagt en af de ovenfor nævnte pjecer.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 60.

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen