Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 30. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 56:

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange stillinger der i f.eks. uge 5 var annonceret ledige på Jobnet, samt hvordan disse job fordeler sig på følgende kategorier:”.

 

Spørgsmål 1. Antal stillinger, hvor der søges ungarbejdere under 18 år.

 

Spørgsmål 2. Antal stillinger på deltid.

 

Spørgsmål 3. Antal stillinger, hvor ansøgningsfristen er udløbet, men som stadig ligger på Jobnet.

 

Spørgsmål 4. Antal stillinger, hvor ansøgningsfristen ikke er udløbet, men hvor jobbene allerede er besat.

 

Spørgsmål 5. Antal stillinger uden ansøgningsfrist, som har ligget på Jobnet i mere end 8 uger, som er ubesatte, ikke er på deltid, hvor ansøgningsfristen ikke er udløbet og hvor der ikke søges ungarbejdere under 18 år.

 

 

Endeligt svar:

Der var i alt 14.289 annoncer med 23.661 stillinger på Jobnet i uge 5.

 

Svar på spørgsmål 1. Det er kun muligt, at måle antallet af annoncer, hvor der søges efter ungarbejdere, ved at lave en fritekst-søgning i Jobnets jobbank. En fritekst-søgning den 6. februar giver 48 annoncer, der indeholder 104 stillinger.

 

Svar på spørgsmål 2. I uge 5 var der i alt 2.715 annoncer med 5.385 stillinger, hvor der søges personer til deltidsstillinger.

 

Svar på spørgsmål 3. Der ligger ingen annoncer på Jobnet, hvor ansøgningsfristen er udløbet. Der er automatisk nedtagning af annoncer, når ansøgningsfristen rammes.

 

Svar på spørgsmål 4. Det vides ikke. Hvis en arbejdsgiver får besat jobbet inden ansøgningsfristens udløb, skal arbejdsgiveren selv tage annoncen af Jobnet, eller bede Jobnet gøre det. Det er arbejdsgiveren der bestemmer, hvornår en annonce skal nedtages.

 

Svar på spørgsmål 5. Der ligger ingen annoncer på Jobnet uden ansøgningsfrist.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen