Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 29. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 54 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 54:
â€Med baggrund i at ministeren ved flere lejligheder har udtalt, at der i andet halvÃ¥r af 2007 var 66.000 ubesatte stillinger, ønskes følgende oplyst:
- hvad er kilden til oplysningen?
- har stillingerne været ubesatte i længere tid (f.eks. mere end 8 uger) eller kun i kortere tid (f.eks. under 8 uger)?
- hvor stor en del af disse job er annonceret ledige pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at de umiddelbart er let tilgængelige for en arbejdsløs, f.eks. pÃ¥ Jobnet? â€
Endeligt svar:
Kilden til oplysningen om 66.000 ubesatte stillinger er Arbejdsmarkedsstyrelsens virksomhedssurvey fra efteråret 2007. Hovedresultaterne fra surveyen kan læses i Arbejdsmarkedsstyrelsens publikation Rekruttering, 2. halvår 2007, som kan findes på styrelsens hjemmeside (www.ams.dk). Til orientering kan det oplyses, at virksomhedssurveyen gennemføres to gange årligt.
I spørgeskemaet i virksomhedssurveyen spørges virksomheden, om den har oplevet at måtte rekruttere forgæves inden for de seneste to måneder. Dvs. der spørges til om virksomheden har måttet afslutte sin rekrutteringsproces efter en given personalekategori uden at have fået besat stillingen eller stillingerne. Hvor længe virksomheden har forsøgt at rekruttere efter den ønskede arbejdskraft, inden den har opgivet, indsamler Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke information om.
Der spørges i surveyen ikke til, hvor virksomheden har annonceret efter nye medarbejdere. Det er dog sådan, at alle stillinger i den offentlige sektor skal opslås på Jobnet.dk.