Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalg har i brev af 9. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 31:

”Vil ministeren, i forlængelse af omtalen i Information den 3. januar 2008, hvor to forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø citeres for, at de blev pålagt begrænsninger med hensyn til at udtale sig til pressen under valgkampen, fremlægge samtlige skriftlige instrukser (herunder mails), der måtte være givet til medarbejdere i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om deres muligheder for at udtale sig offentligt om forskningsresultater under valgkampen?”

 

 

Endeligt svar:

Da valget blev udskrevet, blev der efter sædvanlig praksis udsendt en instruks (vedlagt) til departementets medarbejdere samt til direktørerne for ministeriets styrelser, herunder direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Direktøren for NFA videresendte instruksen til ledelsesgruppen. Der blev ikke udsendt særlige instrukser af nogen art til NFA’s forskere om udtalelser til pressen under valgkampen.

 

Instruksen fra departementet gør i hovedtræk opmærksom på, at ministeren ikke besvarer henvendelser fra Folketinget, andre ministerier, journalister eller borgere under valgkampen, og at sådanne henvendelser derfor – afhængig af henvendelsens karakter – gemmes, henlægges eller besvares på embedsmandsplan. Dette har været helt normal kutyme ved tidligere valg de sidste mange år.

 

I forlængelse af instruksen blev der udsendt vedlagte supplerende instruks til samme personkreds som nævnt ovenfor. Der henvises dels til e-mail af 29. oktober 2007 om proceduren for § 20 spørgsmål under valget, dels om præcisering af, at journalisthenvendelser om vurderinger af tal og analyser ikke vil blive besvaret af ministeriet under valgkampen. Dette er også helt normal kutyme og er en konsekvens af, at der under en valgkamp alene udføres sagsbehandling, der sikrer ”embedsforretningernes uforstyrrede førelse”.

 

Ingen af disse to instrukser begrænser på nogen måde NFA’s forskeres muligheder for at offentliggøre eller udtale sig om forskningsresultater.

 

NFA har oplyst, at der helt generelt gælder to hovedkrav i forbindelse med forskernes adgang til at udtale sig om deres forskning, og at disse krav gælder uafhængigt af om der er valgkamp eller ej:

 

1)      Videnskabelig kvalitetssikring – alle nye videnskabelige rapporter skal være lektørbedømte, forsknings­resultater skal udgives i videnskabelige tidsskrifter, eller ogsÃ¥ skal resultaterne pÃ¥ anden mÃ¥de være efterprøvet videnskabeligt.

2)      Ved myndighedsbetjening – hvis der er tale om en analyse/

redegørelse/rapport, som er rekvireret af myndigheden, kan analysen/redegørelsen/rapporten eller dele heraf ikke offentliggøres uden myndighedens accept.

 

Jeg henviser i den forbindelse til Videnskabsministerens besvarelse af spørgsmål 8-9, 12, 16-17 som blev stillet i tilknytning til Folketingets behandling af den nugældende sektorforskningslov, jf. bilag 9 og 11 til L 19.

 

Det fremgår bl.a. af svaret på spørgsmål 17, at ” Hvad angår overvågnings-resultater, der er udarbejdet som led i varetagelse af myndighedsopgaver, er der tale om opgaver, der udføres for ressortministeriet, der således står som modtager. Da sektorforskningsinstitutioner udfører myndighedsopgaver under ressortministerens ansvar, har ressortministeren instruktionsbeføjelse og kan således bestemme at konkrete overvågningsresultater skal tilbageholdes. Eksempelvis hvis der er tale om materiale, som skal indgå i lovforberedende arbejde I øvrigt kan konkrete myndighedsopgaver, som den enkelte sektorforskningsinstitution udfører, ofte udspringe af anden lovgivning, internationale forpligtelser eller andre aftaler, som kan tænkes nærmere at regulere spørgsmålet om offentliggørelse”.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen