Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 4. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 27:

”Blokerer anerkendelsesdirektivet for, at Danmark kan opretholde et højere krav til sikkerhed og sundhed i forbindelse med implementeringen af direktivet?”

 

 

Endeligt svar:

Anerkendelsesdirektivet medfører ikke ændringer i forhold til de gældende arbejdsmiljøregler for den sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forsvarlige udførelse af arbejde.

 

I anerkendelsesdirektivet reguleres alene de principper og garantier EU’s medlemsstater (samt EØS-lande og lande, der har aftaler med EU) skal anvende for at understøtte den frie bevægelig for personer og tjenesteydelser på det indre marked. Formålet er, at det skal blive lige så nemt at udveksle ydelser inden for fællesskabet som inden for den enkelte stat.

 

Med anerkendelsesdirektivet etableres en mere ensartet gennemsigtig og fleksibel ordning for medlemslandenes gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

 

Anerkendelsesdirektivet angiver således, hvordan Danmark skal behandle EU-borgere m.fl., der ønsker at etablere sig i Danmark eller blot ønsker at tage midlertidig og lejlighedsvist arbejde i Danmark.

 

Jeg har fra Arbejdstilsynet fået oplyst, at der i fællesskabsretten ikke er konflikt mellem Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og arbejdsmiljødirektiverne, da der ikke i arbejdsmiljødirektiver er fastsat krav om uddannelse.

 

At der i Danmark er fastsat uddannelseskrav i den nationale arbejdsmiljølovgivning er heller ikke i konflikt med fællesskabsretten, men de danske myndigheder skal ifølge anerkendelsesdirektivet acceptere andre medlemslandes tilsvarende uddan-

 

 

 

 

 

 

nelser og i konkrete tilfælde den enkelte arbejdstagers erfaring på det niveau, som fremgår af anerkendelsesdirektivet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen