Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 6. oktober 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 261 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 261:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. september 2008 fra Stilladsarbejdernes Landsklub vedrørende byggepladsbekendtgørelsen, jf. AMU alm. del – bilag 292.”

 

 

Endeligt svar:

Jeg er af den opfattelse, at det ved stilladsarbejde er væsentligt at prioritere både sikkerhed og ergonomi. Der findes forskellige tekniske løsninger, som kan vælges afhængig af stilladstype og arbejdsstedets beskaffenhed, og som er egnede til sikring af stilladsarbejderne. Disse løsninger kræver, at arbejdet tilrettelægges herefter. Jeg har imidlertid forstået, at branchen vurderer, at de eksisterende tekniske løsninger vil forøge nedslidningen af stilladsarbejderne betydeligt, når kravet i de nye regler om yderligere sikring af stilladsarbejderne ved opstilling og nedtagning af stilladser træder i kraft.

 

Set i lyset heraf har jeg besluttet at give branchen en overgangsordning på 1½ år, som foreslået af Dansk Byggeri, til udvikling af mere hensigtsmæssige tekniske løsninger. Bekendtgørelsesændringen vil derfor først træde i kraft den 1. april 2010. Dette har jeg meddelt 3F og Dansk Byggeri den 6. oktober 2008.

 

Jeg vil gerne understrege, at jeg har lagt stor vægt på branchens oplysning om, at branchen er i gang med at udvikle nye løsninger, og at det derfor er min forventning, at problemet er løst, når bekendtgørelsen træder i kraft.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen