Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. september 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 233 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 233:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke tre erhverv i Danmark, som beskæftiger flest henholdsvis mænd og kvinder. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse uddannelseslængden for disse erhverv samt grundlønnen for de pågældende erhverv”.

 

Endeligt svar:

På baggrund af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik for 2007, som også indeholder en beskæftigelsesopgørelse fordelt på 27 brancher, kan jeg oplyse, at de tre brancher, som beskæftiger flest mænd, er bygge-/anlægs-virksomhed, forretningsservice og jern-/metalindustrien jf. tabel 1.

 

For kvinderne er det sociale institutioner, sundhedsvæsenet og forretningsservice. I bilag 1 er vist en samlet fordeling af beskæftigede på mænd og kvinder på de 27 brancher.       

 

Tabel 1. De tre brancher som beskæftiger flest mænd hhv. kvinder i Danmark, 2007

Mænd

Kvinder

Erhverv

 

antal personer

Erhverv

 

 

antal personer

1. Bygge-/anlægsvirksomhed 

173.708

1. Sociale institutioner

282.321

2. Forretningsservice

165.768

2. Sundhedsvæsen

131.020

3. Jern – og metalindustri

131.616

3. Forretningsservice

130.267

Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik for 2007, Danmarks Statistik – Statistikbanken.

 

Der findes ikke opgørelser over den gennemsnitlige uddannelseslængde i de forskellige erhverv. I stedet findes opgørelser over den højeste fuldførte uddannelse for de beskæftigede.

 

I tabel 2 er vist uddannelsesfordelingen blandt de ansatte i de ovennævnte 5 brancher.

 

 

 

 

Tabel 2. Andel af uddannelseskategori i brancher med flest mænd og kvinder, 2006. Procent

 

Bygge-/anlæg

Forretningsservice

Jern- og metalindustri

Sociale

inst.

Sundhedsvæsen

Ufaglært (inkl. uoplyst)

32,0

33,9

31,5

28,8

15,4

Faglært

55,1

25,5

48,3

35,1

23,1

KVU.

5,4

6,9

7,0

2,3

3,6

MVU.

4,3

15,1

8,6

31,6

37,8

LVU.

2,6

18,6

4,6

2,2

20,1

 

I alt

 

100

 

100

 

100

 

100

 

100

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen med oplysninger for 2006.  

 

 

Med henblik på at sammenligne den efterspurgte grundløn viser tabel 3 en opgørelse af den gennemsnitlige smalfortjeneste i 2006 pr. time i de 5 brancher. Smalfortjenesten er eksklusiv pension, genetillæg, søn-/helligdagsbetaling, overarbejdsbetaling mv. og vurderes at være det lønbegreb, som kommer tættest på en egentlig grundløn. Endvidere er vist beskæftigelsesandele. Fx ses det, at 99 pct. af de beskæftigede i bygge- og anlæg var i den private sektor, mens 1 pct. var ansat i staten etc.  

 

Tabel 3. Gennemsnitlig smalfortjeneste i kr. pr. time i brancher med flest mænd og kvinder i 2006 og beskæftigelsesandel i forhold til privat og offentlig sektor.  

 

Private sektor

 

(kr./time)

Statsansatte

 

(kr./time)

Kommunalt ansatte

 

(kr./time)

Jern – og metalindustri

164,13   (100 %)

 

 

Bygge- og anlæg

167,38    (99 %)

155,47  (1 %)

 

Forretningsservice

200,41   (91 %)

187,89 (9 %)

 

Sundhedsvæsen

176,18   (17 %)

 

166,98 (83 %)

Sociale institutioner

153,53  (3,5 %)

159,36  (0,5 %)

133,15  (96 %)

Kilde: Statistikbanken – Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor.   

 

 

Venlig hilsen

 

 

Claus Hjort Frederiksen