Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 25/08-08 stillet følgende spørgsmål nr. 230 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 230:
â€Ministeren bedes oplyse, hvad der er begrundelsen for, at andre end offentlige myndigheder, forhindres i at fÃ¥ oplysninger om bl.a. sted for levering af tjenesteydelsen og dato for pÃ¥begyndelse og afslutning af tjenesteydelsen?â€
Endeligt svar:
Oplysningerne i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er gjort tilgængelige for arbejdsmarkedets parter.
Det følger af udstationeringslovens § 5 c, stk. 2, at der kan gives offentlig adgang til følgende oplysninger i registret:
1. Identiteten af den anmeldelsespligtige virksomhed
2. Kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark
3. Om den udenlandske virksomhed har aktivitet i Danmark
4. Virksomhedens branchetilhørsforhold
Adgang til videregivelse af oplysninger fra RUT til arbejdsmarkedets parter skal være i overensstemmelse med EU-retten, herunder princippet om ligebehandling, samt persondataloven.
EF-traktatens artikel 49 indeholder et specifikt forbud mod forskelsbehandling af tjenesteydere fra andre medlemsstater, der leverer ydelser i Danmark. Ved vurderingen af, om der foreligger forskelsbehandling, skal der være tale om sammenlignelige situationer.
Det følger heraf, at der ikke kan ske videregivelse af oplysninger fra registret i videre omfang end det, arbejdsmarkedets parter har adgang til for så vidt angår danske virksomheder.
Arbejdsmarkedets parter har adgang til at fÃ¥ kendskab til danske virksomheder bl.a. gennem â€virk.dk†og â€cvr.dkâ€. PÃ¥ disse hjemmesider kan man fÃ¥ adgang til information om virksomhedens navn, hjemsted, branche mv. Arbejdsmarkedets parter har ikke adgang til information om danske virksomheders arbejdssteder i Danmark.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen