Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 12. juni 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 197 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 197:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2008 fra Kristelig Fagbevægelse vedrørende jobplan og aktiv jobsøgning, jf. alm. Del – bilag 179. ”

 

 

Endeligt svar:

Første del af henvendelsen fra Kristelig Fagbevægelse drejer sig om den mulighed, jobcentrene har for at fritage ledige, der deltager i tilbud, fra at skulle være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for formidlet arbejde. Betingelsen er, at det skønnes, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 58, stk. 2.

 

Kristelig Fagbevægelse gør opmærksom på, at man oplever en stærk opstramning af administrationen af denne fritagelsesmulighed og en meget forskellig administration hos jobcentrene. I forbindelse hermed nævnes tre eksempler, hvor personer er i gang med et tilbud om uddannelse og sikret ordinært job eller uddannelse efter afslutningen af uddannelsen, men hvor de alligevel skal være aktivt jobsøgende.

 

På baggrund heraf forslår Kristelig Fagbevægelse, at

 

·       Der bør igangsættes en mere lempelig administration af § 58.

·       Der bør være en mere ensartet administration i jobcentrene af § 58.

·       Det bør undersøges, hvilke kriterier de enkelte jobcentre administrerer § 58 efter, og der bør være mere fokus pÃ¥ de langsigtede muligheder, hvor der er en jobgaranti tilknyttet en jobplan.

 

Hovedreglen er, at ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for formidlet arbejde, også selvom de deltager i tilbud. Målet med alle tilbud er jo netop at få de ledige i et ordinært job og gøre dem selvforsørgende.

 

Jobcentrene bør derfor generelt være restriktive med at fritage ledige for rådighed, og i almindelighed bør det primært være særligt målrettede uddannelsestilbud, der kan give anledning til fritagelse. Personer, der deltager i virksomhedspraktik eller er ansat med løntilskud vil dog i særlige tilfælde også kunne fritages.

 

Jeg kan oplyse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget initiativ til at udarbejde retningslinjer for, hvad jobcentrene skal lægge vægt på, når de skal tage stilling til ansøgninger om at blive fritaget fra pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for formidlet arbejde.

 

Som eksempler på forhold, der kan tale for en fritagelse for rådighed mv. i forbindelse med deltagelse i tilbud, kan bl.a. nævnes:

 

·       Den ledige har en klar aftale om et konkret, fast, ordinært job efter endt uddannelsestilbud, hvor aftalen er afhængig af, at den ledige gennemfører uddannelsen.

·       Den ledige har en klar aftale om et konkret fast ordinært job, hvor en forudgÃ¥ende gennemførelse af et tilbud om virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse er en afgørende forudsætning for aftalen om den ordinære beskæftigelse.

 

Retningslinjerne vil hjælpe jobcentrene til en enkel og ensartet administration og samtidig begrænse fritagelserne til de tilfælde, hvor gennemførelse af tilbuddet er den nærmeste vej til en ordinær, varig beskæftigelse.

 

Når Arbejdsmarkedsstyrelsen nu udsender retningslinjer for den fremtidige administration af fritagelsesbestemmelsen, mener jeg ikke, at der er behov for en undersøgelse af, hvordan reglerne er blevet administreret.

 

Anden del af henvendelsen fra Kristelig Fagbevægelse vedrører spørgsmålet om ugentlig bekræftelse af jobsøgning på Jobnet på helligdage. Hertil kan jeg oplyse, at det fremgår af regelsættet, at ledige skal bekræfte jobsøgning mindst hver 7. dag, men at der skal tages højde for jul og påske.

 

Der er således ikke krav om bekræftelse af jobsøgning i perioden skærtorsdag til 2. påskedag eller i perioden 23. december til 1. januar. Falder fristen for bekræftelse eksempelvis onsdagen inden påske, flyttes fristen automatisk til tirsdagen efter påske.

 

Den administrative udmøntning af ordningen tager desuden hensyn til, at breve fra jobcentret vedr. påmindelser og afmelding, som følge af manglende bekræftelse af jobsøgning, ikke kan udskrives og sendes lørdage, søndage og på helligdage. Det betyder, at fristen for bekræftelse af jobsøgning ikke kan falde på fredage og lørdage, samt på dagen før en helligdag. 

 

På den måde sikres, at ledige får hurtig muligst besked, hvis de har glemt at bekræfte jobsøgning, og de får hermed mulighed for at tilmelde sig igen med det samme, så tab af dagpenge minimeres, hvis de ellers reagerer på henvendelserne fra jobcentret. Det giver efter min opfattelse den bedste retssikkerhed for de personer, hvis frist falder i weekender eller på helligdage.   

 

Senest er der i april måned foretaget yderligere ændringer, så fristen heller ikke kan falde på andre helligdage, såsom Kristi himmelfartsdag, St. bededag og pinsedag. Dog er 2. pinsedag ikke omfattet heraf, da den sidestilles med søndage. Fristen kan således falde på en helligdag, hvis helligdagen efterfølges af en almindelig arbejdsdag, hvor jobcentrene har åbent. Tilsvarende kan fristen for bekræftelse godt falde på en almindelig søndag, da breve kan udskrives og sendes om mandagen.

 

Hvis den ledige ikke ønsker at bekræfte jobsøgning en søndag eller 2. pinsedag, kan dette gøres en anden ugedag, bare det er inden for 7-dages fristen. Den næste frist vil da være 7 dage fra den valgte ugedag. Der er således taget højde for, at ingen bliver tvunget til at bekræfte jobsøgning 2. pinsedag eller en søndag, med mindre den ledige ikke får bekræftet jobsøgningen forinden.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen