Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. juni 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 193 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).
Spørgsmål nr. 193:
â€Ministeren bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med intentionerne bag efterlønsordningen, at de medlemmer af en a-kasse, som har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal miste dele af deres optjente præmie, grundet konflikt pÃ¥ deres arbejdsmarked?â€
Endeligt svar:
Reglerne om en skattefri efterlønspræmie er indført med henblik på at belønne medlemmer af en a-kasse, som udskyder overgangen til efterløn og vedbliver med at være aktive på arbejdsmarkedet. Den helt centrale betingelse er således, at pågældende arbejder i et nærmere bestemt omfang efter tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset.
Arbejdet som lønmodtager opgøres efter reglerne om opgørelse af lovens beskæftigelseskrav. Det betyder, at der skal være tale om lønarbejde.
Som hovedregel sker opgørelsen på baggrund af opgjorte timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der kan således fx medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode eller sygdom med løn eller sygedagpenge i et ansættelsesforhold, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Overarbejde i form af udbetaling (inkl. tillæg) eller afspadsering (typisk uden tillæg) tæller med ved opgørelsen af løntimer.
Der udbetales ikke løn for perioder, hvor en medarbejder har været i strejke. Medlemmet har netop ikke været i arbejde, og disse timer kan derfor ikke tælle med til opgørelsen af den skattefri præmie.