Beskæftigelsesministerens forelæggelse for FAU den 4. juni 2008 af dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 9. juni 2008

 

 

Dagsordenen for rådsmødet ser således ud:

 

1.                  Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets
direktiv om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende
organisering af arbejdstiden, KOM2005(246)                                             s. 3
- Politisk enighed

2.                  Ændret forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om
vikaransattes arbejdsforhold, KOM(2002)701                                                                  s. 6
- Politisk enighed

3.                  Styrket administrativt samarbejde vedrørende udstationering
af medarbejdere, KOM(2008)8778                                                              s. 10
- Vedtagelse af rådskonklusioner

4.                  Forslag til rÃ¥dsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker, KOM-dokument foreligger ikke                       s. 13
- Politisk enighed

5.                  Kompetencer, jobs og unge
a) Forudsige og matche arbejdsmarkedets behov særligt med
henblik på unge, KOM-dokument foreligger ikke                                      s. 14
- Vedtagelse af rådskonklusioner

b) EMCO udtalelse om unges overgang fra uddannelse til
arbejde, KOM-dokument foreligger ikke                                                   s. 16
 - Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

6.                  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om
procedurer for implementering af forordning 883/04 om koordination
af sociale sikringsordninger.
- Afsnit IV, Finansielle bestemmelser, kapitel III, Tilbagesøgning af
for meget udbetalt ydelse og foreløbige udbetalinger, modregning og
bistand ved inddrivelse af fordringer, KOM(2006)16                                 s.
- Delvis generel indstilling

 

7.                  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning til ændring af
bilagene til forordning 883/04 om koordination af sociale sikrings-
ordninger, KOM(2007)376                                                                          s.
- Delvis generel indstilling

8.                  Ændret forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om
overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder
til fremme af arbejdstagermobilitet, KOM-dokument foreligger
ikke                                                                                                                s. 17
­- Politisk enighed

9.                  Opfølgning pÃ¥ Beijing handlingsplanen
a) Indikatorer vedrørende pigers situation, KOM-dokument
foreligger ikke                                                                                               s. 
- Vedtagelse af rådskonklusioner

b) Kvinder og politisk deltagelse, KOM-dokument foreligger ikke          s.
- Vedtagelse af rådskonklusioner

10.              Nedbrydning af kønsstereotyper i samfundet, KOM-dokument
foreligger ikke                                                                                              s.
- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Ad. 1          Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende
organisering af arbejdstiden
- Politisk enighed
KOM2005(246)                                            

 

Ændring af arbejdstidsdirektivet er på dagsordenen på Rådsmødet den 9. juni. Arbejdet med denne vanskelige sag har ligget lidt stille i en periode siden sidste rådsmøde, men nu bliver der gjort endnu et forsøg på at enes om at ændre direktivet.

 

Som erfarne medlemmer af dette udvalg vil huske, er der tale om en sag, der har været forhandlet i adskillige år, og det er stadig stort set de samme elementer, der er uenighed om.

 

For helt kort at rekapitulere sagen, så handler det jo om, at EF-Domstolen for snart en del år siden afsagde nogle domme, SIMAP og Jaeger, om rådighedsvagter og kompenserende hviletid, og at efterlevelsen af dommene vil skabe store problemer i mange medlemsstater, ikke mindst på sundhedsområdet. Sideløbende med forhandlingerne om behandlingen af rådighedsvagter og kompenserende hviletid har den såkaldte opt out – adgangen til at arbejde ud over 48 timer i gennemsnit om ugen – været til genforhandling. 

 

I den forbindelse vil jeg minde om, at målet set fra et dansk perspektiv først og fremmest er, at vi kan opretholde de gældende kollektive overenskomster. Det kan kun ske, hvis direktivet ændres, så vi ikke behøver indrette os efter domstolens praksis. Vi lægger også afgørende vægt på, at bestemmelserne i direktivet fortsat kan fortolkes som gældende for det enkelte ansættelsesforhold.

 

Det forslag, som det slovenske formandskab fremsatte den 23. maj i år, ligner på væsentlige punkter tidligere forslag, som vi har kunne støtte fra dansk side, men som der desværre ikke har kunnet opnås enighed om. Der er enkelte lempelser i forhold til adgangen til opt out i det slovenske formandskabs forslag, og så er der en ændret affattelse af bestemmelsen om sammenhængen mellem arbejds- og familieliv.

 

Set fra regeringens synsvinkel er dette sidste ikke et område, hvor medlemsstaterne skal være forpligtet til at lovgive, og derfor vil der fra dansk side blive arbejdet på at få ændret teksten, så det står klart, at sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

 

Som på sidste rådsmøde er der lagt op til, at en løsning af arbejdstidssagen kædes sammen med vedtagelsen af et vikardirektiv.

 

Lande, der før har stået stejlt på udfasning af adgangen til opt out, har givet udtryk for, at man eventuelt kan acceptere fortsat opt out i arbejdstidsdirektivet, hvis man kan enes om et hensigtsmæssigt vikardirektiv. De vigtigste variable i de to direktiver ser ud til at kunne blive loftet over opt out’en i arbejdstidsdirektivet, som ligger til at blive 60-65 timer i gennemsnit om ugen, overfor vikardirektivets karensperiode.

 

Tanken er, at tilstrækkeligt mange lande vil acceptere en kort karensperiode mod at få en fleksibel opt out i arbejdstidsdirektivet, og dermed er der ikke længere er et blokerende mindretal i forhold til nogen af direktiverne.

 

Som det vist fremgår, er der tale om en meget kompliceret forhandlingssituation. Det er umuligt at forudse, hvad det ender med. Fra dansk side forsøger vi hele tiden at varetage danske interesser i forhold til begge direktiver, og vi forsøger at vægte, hvordan vi kan opnå mest i en samlet løsning.

 

Jeg vil dog gerne sige, at regeringen lægger meget vægt på, at arbejdstidssagen finder en løsning. Vikardirektivet vil efter min opfattelse kunne udformes på en måde, der er til at leve med ud fra et dansk synspunkt, mens vi står i en ganske uoverskuelig situation, hvis det igen mislykkes at nå til enighed om at ændre arbejdstidsdirektivet.

 

Det er meget svært at komme med et bud på, hvor gode mulighederne er for at nå en samlet løsning. Men efter at der ser ud til at være bevægelse på vikardirektivets område, hvilket jeg straks kommer tilbage til, forekommer chancerne for at nå i hus med en samlet løsning større.

Ad. 2             Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
vikaransattes arbejdsforhold
- Politisk enighed
KOM(2002)701

 

 

Den næste sag på dagsordenen er direktivforslaget om vikaransatte. Også her bliver der nu gjort et forsøg på at finde en løsning, efter at man måtte opgive på rådsmødet i december.

 

Forud for rådsmødet i december 2007 fremlagde jeg sagen til forhandlingsoplæg og fik tilsagn til, at vi fra dansk side kan støtte et vikardirektiv, hvis vedtagelsen sker som led i en samlet løsning, der også omfatter en læsning i forhold til arbejdstidsdirektivet.

 

I maj måned i år fremlagde det slovenske formandskab en kompromistekst.

 

Den nye tekst indeholder også den fleksibilitet og respekt for partsautonomien, som regeringen under hele forløbet har lagt særlig vægt på.

 

Nyskabelsen i formandskabets forslag er, at også lande, der ikke benytter alment gældende kollektive aftaler, kan fravige direktivet i det omfang, begge sider af arbejdsmarkedet har godkendt en sådan fravigelse. Der kan altså med andre ord ske lovgivningsmæssige fravigelser af direktivet, når dette er aftalt af parterne.

 

Det er vurderingen, at forslaget vil imødekomme en række landes ønsker om større fleksibilitet.

 

På grund af Danmarks interesse i at få løst arbejdstidssagen har vi også en interesses i at få en hurtig løsning af vikarsagen. Derfor har vi haft kontakt til Kommissionen, formandskabet og en række EU-lande for at bidrage til en løsning. Det nuværende kompromisforslag ligger på linje med det forslag, som vi har bidraget med i forhandlingerne her fra København.

 

For Danmark er det afgørende, at forslaget gør det muligt for parterne at implementere direktivet via kollektive aftaler.  For den del af arbejdsmarkedet, der ikke er dækket af en overenskomst, skal der etableres en følgelov. Her vil Regeringen kunne drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan vi tager hensyn til danske forhold.

 

Regeringen mener, at det slovenske formandskabs forslag ligger inden for det mandat, der er givet i sagen.

 

Den nærmeste tid må vise i hvilket omfang vi kan stemme for forslaget, for det afhænger fortsat af hvilken udvikling, der sker for så vidt angår arbejdstidsdirektivet og løsningen af de presserende problemer vi står overfor i den forbindelse. 

Ad. 3             Styrket administrativt samarbejde vedrørende udstationering af medarbejdere
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2008) 8778

 

Det næste punkt på dagsorden er rådskonklusioner om et forbedret administrativt samarbejde i relation til udstationerede medarbejdere. 

 

Rådskonklusionerne indeholder 3 initiativer: 1) at man vurderer behovet for at udvikle et informationssystem, 2) at man styrker de nationale forbindelseskontorer, og 3) at man systematisk udveksler oplysninger landene imellem, bl.a. i den komité, som foreslås etableret.

 

Jeg glæder mig over, at Kommissionen ønsker at styrke det administrative samarbejde vedrørende udstationering af medarbejdere.

 

Det er jo sÃ¥dan, at tjenesteydere, som udfører arbejde i et andet EU-land, er forpligtet efter udstationeringsdirektivet til at give deres udstationerede ansatte en række arbejdsvilkÃ¥r, som gælder i værtslandet. Det gælder fx arbejdsmiljø, arbejdstagerbeskyttelse og løn- og arbejdsvilkÃ¥r.

 

Problemet er, at informationer om hvilke regler, der gælder, kan være svære at få adgang til. Derfor er der god fornuft i forslaget om at vurdere behovet for et elektronisk informationssystem.   

 

Det er også oplagt at oprette en rådgivende komite, der har til opgave at identificere god praksis og udveksle relevante oplysninger mellem medlemsstaterne.

 

Især Kommissionens plan om at inddrage arbejdsmarkedets parter i arbejdet mener jeg, vi kan støtte dansk side.

Regeringen kan dermed støtte rådskonklusionen.

 

 

Ad. 4            Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker   
- Politisk enighed
KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

 

Punkt 4 på dagsordenen er forslag til en rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for perioden 2008-10.

 

Kommissionen foreslår at videreføre retningslinjerne uændret. EPSCO vedtog på sit møde den 29. februar 2008 en fælles holdning, der tilsiger, at der ikke ændres i beskæftigelsesretningslinjerne.

 

Jeg forelagde retningslinjerne for Europaudvalget forud for det seneste møde i EPSCO. Når sagen kommer op igen, er det fordi, den endelige vedtagelse afventer Europa-Parlamentets udtalelse.

 

Regeringen forventer at kunne støtte forslaget om retningslinier for en ny periode.

  

 

 

Ad. 5 a)        Kompetencer, jobs og unge, Forudsige og matche arbejdsmarkedets behov særligt med henblik på unge
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke

 

Punkt 5.a vedrører formandskabets forslag til rådskonklusioner om at kvalificere sammenhængen mellem uddannelsesplanlægning og beskæftigelsesbehov til gavn for unges beskæftigelse.

 

Der lægges op til at undersøge medlemslandenes kompetencebehov. Formålet er at skabe grundlag for at etablere en bedre sammenhæng mellem kompetenceudvikling og arbejdskraftbehov. 

 

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

 

Rådskonklusionerne passer i øvrigt sammen med det danske mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 har en ungdomsuddannelse.

 

I 2007 etablerede vi et lov- og bevillingsmæssigt grundlag, der giver aktørerne i erhvervsuddannelsessystemet mulighed for at udføre analyse - og prognosevirksomhed. Formålet er at sikre, at uddannelserne løbende fornyes i forhold til de fremtidige kompetencebehov.

 

Regeringen fokuserer også på andre af de områder, der omtales i rådskonklusionerne, f.eks bekæmpelse af frafaldet i erhvervsuddannelserne og vejledning mod erhvervsområder med gode beskæftigelsesforhold.

 

 

 

 

 

 

 

Ad. 5 b)         EMCO udtalelse om unges overgang fra uddannelse til
arbejde
- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen ”Udtalelse om unges beskæftigelse” (EMCO)
KOM-dokument foreligger ikke

 

 

Punkt b) under samme dagsordenspunkt handler om EMCO’s udtalelse om unges beskæftigelse.

 

Udtalelsen peger på områder, som erfaringerne viser, at landene kan benytte sig af i kampen mod ungdomsledigheden,

 

Som nogle konkrete områder nævnes investeringer i menneskelig kapital, vurdering af kompetencebehov, fremme af iværksætteri og arbejdsformidlingers rolle.

 

Regeringen kan støtte udtalelsen.

 

 

 

Ad. 8            Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder
til fremme af arbejdstagermobilitet
­- Politisk enighed
KOM (2007)603

 

 

Talepunkter

 

Som dagsordenens punkt 8 var RÃ¥dets direktiv om pensionsrettigheder.

 

Det slovenske formandskab oplyste imidlertid på Coreper i går den 3. juni, at man ikke har kunne bygge bro mellem de forskellige synspunkter. Derfor har man valgt at tage punktet af dagsordenen for EPSCO. Formandskabet vil dog eventuelt orientere om status for sagen.

 

Uenigheden vedrører aktuelt den periode, man skal være ansat for at begynde at optjene pensionsrettigheder. Nogle lande finder perioden for lang. Andre synes, den er for kort. Og da en vedtagelse af direktivet kræver enstemmighed, må man konkludere, at det heller ikke bliver på dette rådsmøde, at der findes en løsning.