Â
Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 18-21 (Alm. del) stillet af Arbejdsmarkedsudvalget den 4. januar 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 18-21 stillet af Arbejdsmarkedsudvalget den 4. januar 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).
Spørgsmål 18
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor sikkerhedsmæssige kurser er omfattet af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, når disse kurser ikke i sig selv kvalificerer til egentlig erhvervsudøvelse, men først og fremmest har til hensigt at løfte kursusdeltagerne op på det kompetenceniveau, der er nødvendigt for, at arbejdet kan udføres på en farefri måde.
Svar
Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) omfatter alene lovregulerede erhverv. Ved â€lovreguleret erhverv†forstÃ¥s en eller flere former for virksomhed, nÃ¥r der enten direkte eller indirekte ifølge lov eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang til at udøve erhvervet. Et lovreguleret erhverv er sÃ¥ledes kendetegnet ved, at der kræves nogle særlige lovmæssigt fastsatte betingelser for at kunne udøve erhvervet. Hvis udøvelse af et erhverv sÃ¥ledes er betinget af en lovpligtig tilladelse/autorisation opnÃ¥et fx gennem særlige kurser/uddannelsesforløb, er der tale om et lovreguleret erhverv, som automatisk er omfattet af direktivet.
Spørgsmål 19
Kan ministeren anvise veje til at implementere anerkendelsesdirektivet på en sådan måde, at det er muligt at fastholde kravet om lovpligtige kurser også for udenlandsk arbejdskraft, der midlertidigt og lejlighedsvist er beskæftiget i Danmark?
Svar
Det overordnede formål med anerkendelsesdirektivet er at sikre smidige regler for, at statsborgere i andre EU-lande, der i deres eget land er fuldt kvalificerede til at udøve et bestemt erhverv, kan flytte sig over grænserne og udøve samme erhverv i en af de andre medlemsstater. Direktivet berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til indretning og udbud af deres nationale uddannelser.
Anerkendelsesdirektivet giver som noget nyt mulighed for, at tjenesteydere kan komme her til landet og arbejde midlertidigt og lejlighedsvist uden forudgående kontrol og uden at skulle gennemgå de samme kurser m.v. som en dansk tjenesteyder. Direktivet forudsætter dog, at det udenlandske erhverv som udgangspunkt også i hjemlandet kræver tilladelse/autorisation for at kunne udøve erhvervet, og at tjenesteyder er lovligt etableret i sit hjemland.
Såfremt erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet, kræver det, at tjenesteyder skal have udøvet erhvervet i mindst 2 år inden for de seneste 10 år, der går forud for tjenesteydelsen.
Der kan således ikke anvises veje til generelt at fastholde krav om lovpligtige kurser for udenlandsk arbejdskraft. Det kan dog kræves, at tjenesteyderen forud for sin første ankomst her til landet for at udføre tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, underretter den kompetente myndighed her i landet ved en skriftlig anmeldelse, der omfatter detaljerne vedrørende en eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.
Det kan endvidere kræves, at anmeldelsen ledsages af en række dokumenter, når tjenesteyderen første gang udfører tjenesteydelsen, eller hvis der er tale om en væsentlig ændring af situationen, som er godtgjort i dokumenterne. Det drejer sig om oplysninger om tjenesteyderens nationalitet, attestation for at tjenesteyderen er lovligt etableret i en medlemsstat for dér at udøve den pågældende virksomhed, at det på tidspunktet for udstedelsen af attestationen ikke forbydes ham at udøve denne virksomhed, heller ikke midlertidigt, bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer, og - i de tilfælde hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet bevis på, at tjenesteyderen har udøvet den pågældende virksomhed i mindst to år i løbet af de sidste ti år.
For erhverv inden for sikkerhedssektoren kan der tillige stilles krav om be-vis for, at den pågældende ikke er idømt nogen straffedom, såfremt værts-landet stiller krav herom for sine egne statsborgere. En anmeldelse skal fornyes en gang om året, hvis tjenesteyderen agter at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser her i landet i løbet af det pågældende år.
Derudover skal tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i hjemlandet, når der i denne medlemsstat findes en lovreguleret titel for den pågældende erhvervsmæssige virksomhed. Titlen skal anføres på hjemlandets officielle sprog eller et af dennes officielle sprog, og man undgår således enhver forveksling med værtsmedlemsstatens titel. Hvis titlen ikke findes i hjemlandet, skal tjenesteyderen anføre titlen på det uddannelsesbevis, han eller hun har.
Direktivet åbner endelig mulighed for, at den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang udfører en tjenesteydelse inden for lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed. Den forudgående kontrol kan dog kun foretages, når formålet er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer, og må ikke være mere omfattende end nødvendig.
Er der væsentlig forskel mellem tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, og denne forskel kan skade den offentlige sikkerhed eller sundhed, skal værtsmedlemsstaten give tjenesteyderen mulighed for at bevise, at han har erhvervet den manglende viden eller kompetence på anden måde, navnlig ved hjælp af en egnethedsprøve. Det er den enkelte tjenesteyders kvalifikationer, der konkret skal vurderes, ligesom eventuelle udligningskrav skal være konkret bestemt. Hvis tjenesteyders kvalifikationer er blevet bekræftet ved egnethedsprøve eller lignende, leveres tjenesteydelsen under værtlandets faglige titel.
Erhverv, der har "konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed", er som udgangspunkt erhverv inden for sundhedsomrÃ¥det og sikkerhedsomrÃ¥det. Det er dog op til de enkelte medlemsstater - det vil i praksis sige de enkelte kompetente ressortmyndigheder - at vurdere og beslutte, om der er det nødvendige grundlag for at kunne anvende direktivets bestemmelser om forudgÃ¥ende kontrol.Â
Spørgsmål 20
Hvordan vurderer ministeren mulighederne for at stille krav til, at udenlandsk midlertidig arbejdskraft skal have kontrolleret deres kvalifikationer ved en kompetenceafklarende egnethedsprøve (â€individuel kompetencevurderingâ€), hvis der hersker tvivl om de har de færdigheder, der kræves af en tilsvarende dansk arbejdskraft (og udenlandsk arbejdskraft, der er permanent i Danmark)?
Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 19.
Spørgsmål 21
Er der andre områder end arbejdsmiljøområdet, hvor ministeren vurderer, at der vil være problemer i forhold til direktivet, herunder bl.a. kurser som følge af krav om sprøjtecertifikat, krav om hygiejnekursus ved arbejde og håndtering af fødevarer og krav om kursus ved transport af farligt gods?
Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 19.
Jeg skal i den sammenhæng atter gøre opmærksom på, at det er op til de enkelte kompetente ressortmyndigheder at beslutte, både om de vil kræve forudgående anmeldelse, og om erhvervet kan siges at have konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og om de dermed kan - og vil - bringe direktivets mulighed for forudgående kontrol i anvendelse med henblik på fx en egnethedsprøve.
Jeg kan endvidere oplyse, at der i maj måned 2007 er indhentet oplysninger fra samtlige kompetente myndigheder for lovregulerede erhverv, om de påtænker at indføre hjemmel til anmeldelse og forudgående kontrol. Jeg kan endvidere oplyse, at der inden for en række lovregulerede erhverv allerede er indført krav om forudgående anmeldelse, fx på ejendomsmægler-, revisor- og translatørområdet. Inden for erhverv, der hører under Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsens område, indføres et lovkrav om både forudgående anmeldelse og forudgående kontrol.
For så vidt angår krav om kursus ved transport af farligt gods, er transportsektoren ikke omfattet af direktivet, jf. direktivets betragtning nr. 42, da disse er omfattet af andre specifikke retlige bestemmelser, der særligt gælder for transportområdet.