|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 28. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 179 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 179:
â€Ministeren bedes sende udvalget en opgørelse for resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i hhv. kommunerne og staten for perioden 1994 – 2001 – herunder udviklingen i arbejdsløsheden.â€
Endeligt svar:
I det følgende gives et billede af ledighedsudviklingen fra 1994 til 2001 samt belysning af nogle af de centrale mekanismer, der pÃ¥virker ledighedsudviklingen.Â
Ledighedsudviklingen påvirkes både af konjunkturelle og strukturelle forhold
Den generelle ledighedsudvikling påvirkes af mange forskellige forhold. Disse forhold kan i grove træk opdeles i to kategorier: konjunkturelle og strukturelle faktorer.
Udviklingen i ledigheden varierer til dels med den konjunkturelle udvikling i samfundet. I perioder med høj økonomisk aktivitet vil virksomhederne typiske have bedre muligheder for at afsætte deres produkter, hvilket kan betyde en højere produktion. En højere produktion vil oftest også betyde en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Den større efterspørgsel efter arbejdskraft er med til at reducere ledighedsniveauet.
Ledighedsniveauet afhænger også af strukturelle faktorer såsom arbejdsstyrkens sammensætning med hensyn til bl.a. køn, alder samt kompetencer og uddannelsesniveau mv. Ledigheden påvirkes således af om arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er det eksempelvis sådan, at virksomhederne kun efterspørger højtuddannet arbejdskraft, mens ledigheden primært kun består af personer med korte uddannelser, vil det lægge et naturligt niveau for ledigheden, da personerne med en kortere uddannelse ikke nødvendigvis har de kompetencer, som virksomhederne ønsker.
Af andre strukturelle forhold kan også nævnes faktorer såsom den geografiske spredning af jobmuligheder og institutionelle forhold. Det kan eksempelvis være, at der i visse dele af landet er mange ledige med bestemte kompetencer, som efterspørges i andre landsdele. Ledighedens størrelse er derfor også afhængig af arbejdsstyrkens mobilitet.
Institutionelle forhold som f.eks. dagpengesystemets indretning samt regler og praksis i den aktive beskæftigelsesindsats har også en betydning for ledighedsudviklingen. Dagpengesystemet kan bl.a. gennem ydelsesperiodens længde, adgangskrav, målgrupper, kompensationen ved ledighed, rådigheds- og sanktionsregler samt samspillet med kontanthjælpssystemet have betydning for ledighedsniveauet.
Den aktive beskæftigelsesindsats har til formål, at den ledige kommer hurtigst muligt i job gennem f.eks. uddannelsestilbud og jobtræning. Den aktive indsats føres ud i livet i jobcentrene – tidligere i AF og kommunerne - og disse er således med til at påvirke den generelle ledighedsudvikling. Som det imidlertid også fremgår af ovenstående, så er der andre faktorer end beskæftigelsesindsatsen i staten og kommunerne alene, der påvirker den generelle ledighedsudvikling.
I figur 1 ses udviklingen i årsledigheden fra 1994 til 2001.
Figur 1. Udviklingen i årsledigheden, 1994-2001
Kilde: Danmarks Statistisk.
Resultater af beskæftigelsesindsatsen i perioden 1994 - 2001
Der eksisterer ingen samlet opgørelse over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i hhv. staten og kommunerne for perioden 1994 – 2001.