Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. december 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 17 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 17:
â€Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Stilladsarbejdernes Landsklub vedrørende reglerne for gensidig anerkendelse af uddannelser, jf. AMU alm. del - bilag 12.â€
Endeligt svar:
Jeg kan oplyse, at direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) har til formÃ¥l at understøtte den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser pÃ¥ det indre marked. FormÃ¥let er at Ã¥bne det samlede europæiske arbejdsmarked yderligere og at gøre den europæiske arbejdskraft mere mobil.Â
Anerkendelsesdirektivet omfatter lovregulerede erhverv og giver EU-borgere, borgere fra EØS-lande og lande, der har aftaler med EU, rettigheder i forhold til at arbejde her i landet.
De danske uddannelseskrav på arbejdsmiljøområdet er fastsat i bekendtgørelser. Opfyldelsen af kravene i bekendtgørelserne er en forudsætning for at udøve en bestemt aktivitet, fx arbejde med epoxy, opstilling af stilladser over 3 meter eller kørsel med gaffeltruck. Der er derfor tale om lovregulerede erhverv, der falder ind under området for anerkendelsesdirektivet.
Â
Direktivet betyder, at EU-borgere m.fl. der tager midlertidig og lejlighedsvist arbejde i Danmark skal opfylde kravene til kvalifikationer efter direktivets bestemmelser. Det betyder, at de skal være lovligt etableret i hjemlandet. Endvidere skal de enten have en lovpligtig uddannelse til arbejdet fra deres hjemland eller - i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav i hjemlandet om en særlig uddannelse - have mindst to års erhvervserfaring med det pågældende arbejde i deres hjemland inden for de sidste ti år.
Hvis hensynet til den offentlige sikkerhed og sundhed gør det nødvendigt for at undgÃ¥ alvorlig skade for tjenestemodtagerens sikkerhed eller sundhed vil den kompetente myndighed, som for stilladsopstillernes vedkommende er Arbejdstilsynet, undtagelsesvist kunne kræve, at der sker forhÃ¥ndsgodkendelse af EU-borgerers kvalifikationer i henhold til direktivet, ogsÃ¥ nÃ¥r der er tale om midlertidigt og lejlighedsvist arbejde. Â
Jeg har fra Arbejdstilsynet fået oplyst, at det vurderes, at Danmark formentlig vil have juridiske vanskeligheder ved at løfte bevisbyrden for, at EU-statsborgeres m.fl. kvalifikationer også ved midlertidigt og lejlighedsvist arbejde i Danmark skal forhåndsgodkendes af Arbejdstilsynet pga. hensynet til den offentlige sikkerhed og sundhed.
Opsætning af stilladser er reguleret i direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet. Direktivet stiller krav om, at ansatte stilladsopstillere skal have en særlig â€trainingâ€.
I Danmark er direktivbestemmelsen blevet implementeret ved, at der i reglerne stilles krav om en særlig uddannelse for at opstille stilladser over tre meter. Â
En del medlemsstater har imidlertid implementeret direktivets krav om â€training†som et krav om særlig instruktion/oplæring i stilladsopstilling og ikke som et uddannelseskrav. Disse lande er ikke mødt med indsigelse fra Kommissionen vedrørende mangelfuld implementering af direktivet af den grund.
Gældende retstilstand i EU er derfor, at der ikke stilles krav om egentlig stilladsuddannelse efter direktivet. Danmark vil derfor formentlig ikke kunne komme igennem med en vurdering i forhold til anerkendelsesdirektivet om, at det vil kunne skade tjenestemodtagerens sikkerhed og sundhed ikke at kræve en forhåndsgodkendelse af Arbejdstilsynet, når disse EU-borgere m.fl. stiller stilladser op.
Det er vigtigt at understrege, at arbejdet skal udøves på samme vilkår, som gælder for danskere, og det betyder, at arbejdsmiljølovens krav til, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er gældende også i forhold til det arbejde, som borgere fra andre EU-lande m.fl. udfører her i landet. Arbejdsgiveren har ansvaret for at sikre dette.
Med hensyn til spørgsmålet om høring i forbindelse med direktivets udarbejdelse og vedtagelse har jeg fra CIRIUS under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fået oplyst, at forslaget til direktivet i marts 2002 har været til høring blandt myndigheder, institutioner og organisationer, herunder DA, Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, Dansk Industri, LO og Specialarbejderforbundet i Danmark. Forslaget har endvidere været behandlet i EF-specialudvalget, hvor en del af de ovennævnte organisationer har været repræsenteret, og i Folketingets Europaudvalg.
For så vidt angår oplysninger fra Stilladsarbejdernes Landsklub om, at udenlandske arbejdstagere er udsat for flere ulykker end danskere, har Arbejdstilsynet netop foretaget en generel analyse af statistikken om arbejdsulykker. Analysen viser, at det på baggrund af de i dag eksisterende data ikke er muligt at vurdere, om udlændinge på de danske arbejdspladser har en højere ulykkesrisiko end danskere.
       Det skal understreges, at Arbejdstilsynet fortsat fører tilsyn
og kontrol med, at arbejdet med opstilling af stilladser overholder
arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette gælder også i forhold til de
udenlandske stilladsopstillere. Det vil ikke blive tolereret,
at arbejdet udføres â€livsfarligtâ€. Hvis det er tilfældet, vil der blive skredet
ind fra Arbejdstilsynets side.