|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 7. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 165 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24/4 2008 fra Gigtforeningen, jf. AMU alm.del - bilag 177.â€
Endeligt svar:
Jeg er helt enig i, at det er meget ønskeligt at få så kort et sygefravær som muligt for alle borgere i dette land. Indsatsen for at nedbringe sygefraværet har da også været på regeringens dagsorden, siden den kom til i 2001.
Regeringen kom i december 2003 med sin første handlingsplan for at mindske sygefraværet, â€Det gør vi ved sygefraværetâ€, som nu er udmøntet bl.a. med en styrkelse af den kommunale sygedagpengeopfølgning og en styrket koordinering af den beskæftigelsesrettede indsats.
Ved siden af handlingsplanen har regeringen taget en række andre initiativer bl.a. på arbejdsmiljøområdet, men også en række initiativer til at nedbringe ventetiden i sundhedsvæsenet. Der er således tilført sundhedsvæsnet betydelige midler, siden regeringen trådte til i 2001, hvilket har medført, at der er skåret en tredjedel af ventetiden.
Overførsel af ansvaret for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabiliteringsindsats til kommunerne ved kommunalreformen har givet kommunerne nye muligheder for at planlægge en effektiv indsats mod sygefravær.
Men sygefraværet er stigende. Det er baggrunden for målsætningen i regeringsgrundlaget om, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til 2015. Som led i at nå det mål, ser vi igen på fraværet og denne gang i et tværministerielt udvalg.
Regeringen har som led i arbejdet med handlingsplanen indbudt centrale aktører til at komme med deres input og idéer til at sænke sygefraværet. Bl.a. har flere patientforeninger heraf Gigtforeningen været indbudt til et møde med sundheds- og forebyggelsesministeren og beskæftigelsesministeren om initiativer for at nedbringe sygefraværet.
Udvalget vil i juni måned offentliggøre en handlingsplan med forslag til initiativer, der skal bidrage til at nedbringe sygefraværet.
Jeg kan fortælle, at Sundheds- og Forebyggelsesministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsen, som en del af det løbende arbejde med at skabe hensigtsmæssige og effektive patientforløb, arbejder med forløbsprogrammer for kronisk syge.
Sundhedsstyrelsen har i et samarbejde med bl.a. regioner og kommuner udarbejdet et forløbsprogram for diabetes samt et såkaldt generisk forløbsprogram, der mere overordnet beskriver de elementer, der anbefales at indgå i ethvert sygdomsspecifikt program. Det er hensigten, at forløbsprogrammer skal understøtte en hurtig og koordineret behandlingsindsats og således også bidrage til, at patienterne kommer hurtigere igennem behandlingssystemet.
Med seneste finanslovsaftale er der afsat 437,5 mio.kr. i perioden 2008-2011 fra kvalitetspuljen som en samlet ramme for udviklingen af forløb for patienter med kronisk sygdom. Det er tanken, at forløbsprogrammer på sigt skal dække muskel- og skeletlidelser.
Endelig vil jeg gerne tilkendegive, at jeg finder det positivt, at Gigtforeningen så aktivt ønsker at bidrage til at forbedre indsatsen for en stor gruppe mennesker.