Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 153 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Jahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 153:
â€Ministeren bedes oplyse, om Beskæftigelsesministeriet har instrueret A-kasserne
i, at en efterlønner, der udfører frivilligt og uhonoreret undervisning af andre efterlønnere og pensionister pÃ¥ et ældrecenter, skal indsende oplysningsseddel til A-kassen hver 14. dag? I bekræftende fald, bedes ministeren oplyse det hensigtsmæssige og nødvendige i en sÃ¥dan regel og samtidig oplyse, om det ikke vil være rimeligt at ændre reglen og pÃ¥ den mÃ¥de fjerne en unødig hindring for, at mennesker pÃ¥ efterløn anvender deres tid pÃ¥ frivilligt arbejder for andre efterlønnere og pensionister?â€
Endeligt svar:
Jeg kan oplyse, at a-kassen udbetaler efterløn på baggrund af medlemmets erklæring på efterlønskortet om arbejde og indtægter. Medlemmet skal som hovedregel indsende efterlønskortet ved udløbet af hver udbetalingsperiode på 4/5 uger. A-kassen kan imidlertid beslutte, at efterlønskortet i stedet indsendes mindst hver 6 måned, bl.a. hvis pågældende ikke arbejder.
Arbejdsdirektoratet har oplyst, at direktoratet ikke har udstedt regler, der pålægger en person, som udfører frivilligt ulønnet arbejde, at indsende en oplysningsseddel til a-kassen hver 14. dag. Direktoratet har endvidere ikke kendskab til eventuelle interne administrative regler herom i en eller flere a-kasser.
Jeg kan henholde mig hertil.
Jeg kan endvidere oplyse, at hvis det frivillige, ulønnede arbejde kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan en efterlønsmodtager udføre arbejdet i op til 4 timer om ugen uden fradrag i efterlønnen. Arbejde herudover medfører fradrag. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode.
Efterlønsmodtageren skal derfor, hvis arbejdet kan udføres som almindeligt lønarbejde, løbende på sit efterlønskort oplyse, at der er udført frivilligt, ulønnet arbejde samt det antal timer, der er arbejdet. Det er nødvendigt for, at a-kassen kan vurdere om og i hvilket omfang, der skal ske fradrag for arbejdet i efterlønnen.
Reglerne om bl.a. oplysningspligt i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde blev lempet i 2004. Der er herefter kun oplysningspligt til a-kassen, hvis der er tale om arbejde, som kan udføres som almindeligt lønarbejde og derfor skal medføre fradrag, hvis det udføres i mere end 4 timer pr. uge. Der er derimod ikke oplysningspligt, hvis arbejdet ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde og derfor kan udføres ubegrænset uden fradrag.
Reglerne om frivilligt, ulønnet arbejde og om oplysningspligt fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1105 af 17. november 2004 om ændring af bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v. med tilhørende vejledning.