Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 152 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 152:

Vil ministeren redegøre nærmere for den tyske Solidar-ansvarsordning, hvor en hovedentreprenør hæfter for underentreprenørers manglende betaling af løn, feriepenge m.v., herunder om en sådan ordning er i overensstemmelse med EU's regler i bl.a. udstationeringsdirektivet og set i lyset af de seneste domme fra EF-domstolen; Laval, Rüffert m.v.

 

Endeligt svar:

Jeg har via Udenrigsministeriet bedt den danske ambassade i Berlin om at redegøre nærmere for den tyske Solidar-ansvarsordning. På baggrund af ambassadens indberetning kan jeg oplyse følgende:

 

Den tidligere regering bestående af SPD og De Grønne aftalte allerede i forbindelse med koalitionsaftalen af 20. oktober 1998, at der i Tyskland skulle indføres regler som sikrede, at en hovedentreprenør hæfter for illegalt handlende underentreprenører (den såkaldte ”Generalunternehmerhaftung”). Baggrunden var et ønske om bekæmpelse af illegal beskæftigelse og løndumping, herunder fra de nye EU-medlemslande.

 

Denne hensigtserklæring gennemførtes i to etaper:

 

For det første gennem en ændring af den tyske udstationeringslov fra 1996 (Arbeitnehmer-Entsendegesetz, som i det følgende forkortes AEntG), der trådte i kraft den 1. januar 1999.

 

For det andet i forbindelse med gennemførelsen af et større lovkompleks til bekæmpelse af illegal beskæftigelse og sort arbejde, der trådte i kraft den 1. august 2002.

 

Begge tiltag har af erhvervsorganisationer og borgerligt/liberale partier været under beskydning for at være for indgribende overfor erhvervslivet, navnlig mindre virksomheder, der ikke rÃ¥der over tilstrækkelige ressourcer til at kontrollere, at alt er i orden.  

 

Om det overordnede indhold af de to regelsæt kan følgende oplyses: 

 

Vedr. den tyske udstationeringslov (AEntG)

En hovedentreprenørs hæftelse for en underentreprenørs manglende opfyldelse af arbejdsgiverforpligtelser fremgår af AEntG § 1a. Oversat lyder bestemmelsen lyder som følger:

 

”En entreprenør som giver en anden entreprenør i opdrag at tilvejebringe en arbejds- eller tjenesteydelse, hæfter for denne entreprenørs, en underentreprenørs eller en af entreprenøren eller underentreprenøren anvendt tjenesteyders forpligtelser til betaling af mindstevederlag til en arbejdstager eller til betaling af bidrag til en fælles facilitet for overenskomstparterne i henhold til § 1, afsnit 1, stk. 2 og 3, afsnit. 2, afsnit 3, stk. 2 og 3 eller afsnit 3a stk. 4 og 5 på samme måde som en kautionist, der har givet afkald på retten til forhåndsindsigelse (bemærkning: dvs. selvskyldnerkautionist). Mindstevederlaget i henhold til denne bestemmelse omfatter kun det bidrag, som efter fratræk af skatter og bidrag til socialforsikring samt ”Arbeitsförderung” (bemærkning: visse arbejdsløshedsydelser, jf. særlig lov herom) eller tilsvarende udgifter til social sikring, skal udbetales til arbejdstageren (dvs. nettovederlaget)”.

 

OvenstÃ¥ende betyder grundlæggende, at en virksomhed, der sender en opgave videre til en anden virksomhed, hæfter for visse af dennes forpligtelser i forhold til de der beskæftigede arbejdstagere. Det drejer sig dels om den sÃ¥kaldte ”Mindestentgelt”, dvs. den i henhold til gældende overenskomst foreskrevne mindsteløn, herunder overtidsbetaling. Det præciseres i bestemmelsen, at der er tale om nettomindstelønnen, dvs. efter fradrag af skatter m.v. Derudover drejer det sig om bidrag til sÃ¥kaldt ”gemeinsame Einrichtungen der Tarifvertragsparteien”. Der er her tale om et instrument i tysk overenskomstret, som sikrer, at arbejdstagere og arbejdsgivere i enighed kan oprette en fælles facilitet, der administrerer arbejdsgiverindbetaling af visse ydelser sÃ¥som feriepenge m.v. Byggebranchen angives at være det erhverv i Tyskland, hvor sÃ¥danne faciliteter er mest udbredt.  

 

AEntG blev oprindeligt vedtaget med henblik på byggebranchen, men er efterfølgende udvidet til også at gælde for enkelte andre brancher. Anvendelsesområdet for AEntG er grænseoverskridende arbejdsforhold i EU.

 

Vedr. den tyske sociallovgivning 

I forbindelse med ovennævnte større lovkompleks til bekæmpelse af illegal beskæftigelse og sort arbejde gennemførtes en ændring af den tyske sociallovgivning, som helt generelt betyder, at hovedentreprenører i byggebranchen i Tyskland hæfter for underentreprenørers manglende betaling af lovpligtige sociale ydelser til arbejdstageren. Begrundelsen var, at byggebranchen var særligt hårdt ramt at disse problemstillinger. Oversat lyder hovedbestemmelsen som følger:

 

”En entreprenør i byggebranchen, som giver en anden entreprenør i opdrag at levere byggeydelser i henhold til § 175, stk. 2, Tredje Bog (bemærkning: i denne bestemmelse defineres i anden sammenhæng, hvad en byggevirksomhed er), hæfter for dennes eller en af denne beskæftiget tjenesteyders opfyldelse af betalingspligt som selvskyldnerkautionist”.

 

De sociale ydelser omfattet af denne hæftelsespligt er syge, uhelds- og pensionsforsikring samt ovennævnte ”Arbeitsförderung”.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den tyske Solidar-ansvarsordning er forenelig med EU-retten, herunder udstationeringsdirektivet, og EF-domstolens afgørelser i Laval og Rüffert, skal det bemærkes, at EF-domstolen i sagen C-60/03, Wolff & Müller, har haft lejlighed til at udtale sig om foreneligheden med udstationeringsdirektivet. Det skal understreges, at der må sondres mellem på den ene side, hvilke krav vedr. arbejdsvilkår man kan pålægge tjenesteydere i henhold til udstationeringsdirektivet, og på den anden side med hvilke midler, men kan håndhæve overholdelsen af disse arbejdsvilkår. Laval og Rüffert vedrører første problemstilling, mens Wolff & Müller vedrører den anden problemstilling. Det tilkommer ikke mig som dansk beskæftigelsesminister at gå ind i en nærmere vurdering af den tyske lovgivning, og jeg vil derfor blot henvise til dommens præmisser (præmis 28-45) og konklusion.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen