Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 4. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 149 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Spørgsmål nr. 149:
†Ministeren bedes oplyse, hvordan han fortolker FN's og EuroparÃ¥dets definitioner af menneskehandel, som de foreligger i hhv. den sÃ¥kaldte Palermo-protokol, som Danmark har underskrevet og i EuroparÃ¥dets konvention om menneskehandel? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om han har kendskab til sager fra det danske arbejdsmarked, f.eks i forhold til udenlandsk arbejdskraft, som er at definere som menneskehandel i henhold til de to definitioner.â€
Endeligt svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt om bidrag fra Justitsministeriet og Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet, som er ansvarlig for regeringens indsats mod menneskehandel.
Justitsministeriet oplyser:
Danmark har i september 2003 ratificeret FN’s protokol om bekæmpelse af menneskehandel (Palermo-protokollen), der supplerer FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Efter protokollens artikel 3, litra a, er der tale om menneskehandel, når en person rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages ved hjælp af trusler, tvang, bortførelse, bedrageri, magtmisbrug, udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed til at udnytte vedkommende. Udnyttelse defineres således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.
Danmark har endvidere i september 2007 ratificeret Europarådets konvention om menneskehandel. Efter konventionens artikel 4, litra a, betyder menneskehandel at rekruttere, transportere eller overføre personer, holde personer skjult eller modtage personer skjult eller modtage personer ved brug af magt eller trussel om magtanvendelse eller andre former for tvang, bortførelse, bedrageri, misbrug af magt, udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller goder for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte den pågældende. Udnyttelse omfatter i det mindste udnyttelse af andres prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangsydelser, slaveri eller slaverilignende forhold, husligt tvangsarbejde eller fjernelse af organer.
Som det fremgÃ¥r, er definitionen af menneskehandel i EuroparÃ¥dets konvention stort set identisk med den definition, der er anvendt i Palermo-protokollen.  Â
Straffelovens § 262 a om menneskehandel blev indsat ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Straffelovens § 262 a er formuleret med udgangspunkt i definitionen af menneskehandel i Palermo-protokollen og EU-rammeafgørelsen af juli 2002 om menneskehandel, og bestemmelsen skal efter forarbejderne omfatte enhver form for menneskehandel som defineret i disse retsakter, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 2529 (lovforslag nr. L 118). Der blev ikke foretaget ændringer af § 262 a i forbindelse med Danmarks ratifikation af Europarådets konvention om menneskehandel.
Straffelovens § 262 a må således anses for at omfatte enhver form for menneskehandel som defineret i såvel Palermo-protokollen som Europarådets konvention om menneskehandel.
Ligestillingsafdelingen oplyser:
Regeringen vedtog i 2007 en samlet handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker. Handlingsplanen løber frem til og med 2010.
En af aktiviteterne i handlingsplanen er at udvikle fælles metoder til identifikation af formodede ofre for menneskehandel. Dette er væsentligt med henblik på at sikre en fælles tværfaglighed og at ofre for menneskehandel modtager den hjælp og støtte, som de har krav på og behov for. Center mod Menneskehandel forestår dette arbejde med inddragelse af relevante myndigheder og organisationer.
Jeg kan henholde mig til ovenstående svar.
Jeg kan derudover oplyse, at Beskæftigelsesministeriet ikke har kendskab til sager, fra det danske arbejdsmarked om udenlandsk arbejdskraft, der kan defineres som menneskehandel i henhold til de to definitioner.
Jeg kan henvise til Rigspolitiet i forhold til oplysninger om overtrædelser af straffelovens § 262 a.