Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 4. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 147 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
â€Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det mÃ¥nedlige tilsyn samt øvrige tilsyn med elevatorer i praksis gennemføres i det antal og med den hyppighed som reglerne foreskriver?â€
Endeligt svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
â€Her i landet er der registreret 26.500 aktive person/godselevatorer.
Disse skal alle have foretaget 1 lovpligtigt månedligt eftersyn af et af Arbejdstilsynet anerkendt elevatorfirma. Der må højst gå 7 uger mellem 2 eftersyn.
Eftersynet har til formål at sikre, at elevatoren er i en sikkerhedsmæssig forsvarlig tilstand, herunder at elevatorens sikkerhedsudrustning fungerer korrekt, og at elevatorens alarmanlæg fungerer, så der kan tilkaldes hjælp, hvis elevatoren går i stå.
Arbejdstilsynet har ikke kendskab til, at ovennævnte intervaller ikke overholdes.
Herudover skal elevatorer besigtiges og afprøves af elevatorfirmaet under overværelse af Arbejdstilsynet, henholdsvis hver 26. mÃ¥ned for visse ældre elevatorer og hver 36. mÃ¥ned for øvrige elevatorer. Besigtigelserne og afprøvningerne har bl.a. til formÃ¥l at sikre, at elevatormontørfirmaerne udfører opgaven med de mÃ¥nedlige eftersyn tilfredsstillende samt vurdere om ejeren, via et anerkendt elevatorfirma, holder elevatoren i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.â€
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Som det fremgik af mit svar på spørgsmål nr. 69 af 5. februar 2008 (AMU alm. del) var Arbejdstilsynet ved udgangen af 2007 bagud med besigtigelse og afprøvning af omkring 1.000 elevatorer, svarende til ca. 4 pct. af landets elevatorer. Det fremgik også af mit svar, at afviklingen af disse forsinkede besigtigelser og afprøvninger forventedes at være indhentet inden 1. maj 2008.
På foranledning af dette spørgsmål fra udvalget har jeg indhentet nye oplysninger hos Arbejdstilsynet om det hidtidige forløb med at få afviklet efterslæbet på besigtigelser og afprøvninger af elevatorer.
Arbejdstilsynet oplyser:
â€I 1. kvartal 2008 er det lykkedes at nedbringe efterslæbet med 900 besigtigelser. Arbejdstilsynet mÃ¥ ud fra et estimeret skøn pr. 7. april 2008 desværre konstatere, at det ikke kan lykkes at fÃ¥ indhentet hele efterslæbet inden 1. maj 2008.
Det vurderes, at overskridelserne vil omfatte ca. 100 elevatorer, hvoraf hovedparten maksimalt vil overskride besigtigelsesfristen med 2 uger i forhold til besigtigelsesfristerne på henholdsvis 24 måneder og 36 måneder. Alle disse elevatorer er beliggende på Sjælland. I Jylland vil Arbejdstilsynet derimod være forud med besigtigelserne af ca. 200 elevatorer.
Besigtigelserne kræver ogsÃ¥ medvirken fra elevatorfirmaerne, og planlægningen af besigtigelserne afhænger derfor bl.a. af faktorer, som Arbejdstilsynet ikke alene har indflydelse pÃ¥.                                   Â
Arbejdstilsynet vurderer, at der fremover også kan forekomme enkelte elevatorer, hvor besigtigelsesfristen overskrides med 1 uge og i få tilfælde med op til 8 uger på grund af den stramme planlægning og den 100 procents udnyttelse af såvel elevatorfirmaernes som Arbejdstilsynets ressourcer, der finder sted for tiden.
Med de nye regler om elevatorer, som forventes at træde i kraft medio 2008, kan private inspektionsorganer ogsÃ¥ udføre disse besigtigelser og afprøvninger. Problemet vil dermed være løst om kort tid, da der vil være flere til at udføre opgaverneâ€.
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg fortsat finder det meget uheldigt, at Arbejdstilsynet er kommet bagud med besigtigelserne og afprøvningen af elevatorer, og jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om snarest igen at blive orienteret om status med at få besigtiget og afprøvet elevatorerne.