Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 3. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 138 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Spørgsmål nr. 138:
â€Hvilken retssikkerhed mener ministeren der skal være for borgere hvis personfølsomme oplysninger lægges pÃ¥ Arbejdsmarkedsportalen, herunder hvilke retskrav borgere skal have pÃ¥ at fÃ¥ slettet oplysninger, der ikke er givet samtykke til at lægge pÃ¥?â€
Endeligt svar:
Arbejdsmarkedsportalen er et fælles it-baseret datagrundlag, som har hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kommunerne skal efter lovgivningen registrere resultatet af de afholdte jobsamtaler med den ledige i Det Digitale Registreringsværktøj(DRV) i Arbejdsmarkedsportalen.
Den registrerede har den beskyttelse, der følger af persondataloven. Det drejer sig f.eks. om persondatalovens behandlingsregler og om behandlingssikkerhed samt de rettigheder, der følger af reglerne om registreredes rettigheder. Den registrerede har efter persondatalovens § 37 mulighed for at anmode den dataansvarlige kommune om at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov.
Det er den dataansvarlige kommune, som træffer afgørelse om, hvorvidt oplysningerne skal berigtiges eller slettes. Kommunen kan selv foretage berigtigelsen i systemet. Hvis den dataansvarlige kommune træffer afgørelse om sletning af de oplysninger, som kommunen har registreret i Arbejdsmarkedsportalen, udføres sletningen af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger, at nægter den dataansvarlige at imødekomme begæringen, og er den registrerede utilfreds med denne beslutning, kan den registrerede klage til Datatilsynet.
Â