Beskæftigelsesministerens tale til samråd vedrørende hvad ministeren vil gøre for at sikre, at kommunerne overholder reglerne om sygedagpenge og ikke fratager borgerne deres forsørgelsesgrundlag uberettiget

Samrådsspørgsmål L:

 

”Ankestyrelsen har netop offentliggjort en praksisundersøgelse, der viser, at kommunerne uberettiget fratager borgere deres sygedagpenge i hele 44 % af sagerne. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne overholder reglerne om sygedagpenge og stopper den praksis, hvor kommunerne fratager borgerne deres forsørgelsesgrundlag uberettiget?”

 

Den praksisundersøgelse, der refereres til i spørgsmålet, er en undersøgelse Ankestyrelsen offentliggjorde i februar i år. Undersøgelsen drejede sig om kommunernes praksis i sager om bortfald af ret til sygedagpenge i de situationer, hvor den sygemeldte ikke medvirkede i kommunens opfølgning.

 

Ankestyrelsen konkluderede i undersøgelsen, at 44 pct. af sagerne ikke var afgjort i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det betyder, at kommunernes afgørelser i disse sager ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen, og der havde været en klagesag.

 

I de fleste tilfælde, har kommunen ikke spurgt den sygemeldte, hvorfor han ikke har deltaget i de opfølgningsinitiativer, kommunen har stillet krav om. Opfølgning er fx deltagelse i lægebehandling eller deltagelse i samtaler og møder, indkaldt af kommunen.

 

Kommunen har dermed ikke kendt grunden til, at den sygemeldte ikke opfyldte kravene om deltagelse i opfølgning. Derfor har kommunen ikke ifølge loven haft tilstrækkeligt grundlag for at stoppe sygedagpengene.

 

Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser endvidere, at i en del tilfælde har kommunen ikke på forhånd skriftligt og utvetydigt orienteret den sygemeldte om, at dagpengene blev standset, hvis den sygemeldte ikke deltog i opfølgningen.

 

Endelig viser undersøgelsen, at i en mindre del af sagerne har klagevejledningen ikke været fyldestgørende, og at klagevejledningen helt har manglet i nogle sager.

 

En borger som får en afgørelse om stop af sygedagpenge, har mulighed for at klage inden 4 uger til beskæftigelsesankenævnet. Derved sikres borgerens retssikkerhed. Såfremt der ikke er en klagevejledning med afgørelsen, slækkes borgerens retssikkerhed betydeligt.

 

Det er ganske enkelt ikke godt nok.

 

Det siger sig selv, at det er en alvorlig sag at standse udbetalingen af en forsørgelsesydelse. Det er derfor meget vigtigt at kommunerne sikrer, at betingelserne i lovgivningen er opfyldt.

 

Ankestyrelsen har pligt til at påse at afgørelserne i kommunerne mv. træffes i overensstemmelse med lovgivningen og sikre en ensartet praksis i afgørelserne.

 

Formålet med praksisundersøgelser er netop at vurdere rigtigheden af bl.a. kommunernes afgørelser for et sikre en ensartethed og en ligebehandling på landsplan.

 

Derfor kan jeg kun hilse Ankestyrelsens undersøgelse meget velkommen. 

 

Praksisundersøgelsen skal efter retssikkerhedsloven behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Det er et kommunalpolitisk ansvar at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser.

 

Det er kommunalbestyrelsernes ansvar at sikre, at sagsbehandlerne har det nødvendige kendskab til den lovgivning, som de administrerer, og at de træffer korrekte afgørelser. Praksisundersøgelsen giver et godt grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats.

 

Ankestyrelsen har i sin undersøgelse nogle anbefalinger til kommunerne.

 

Ankestyrelsen anbefaler bl.a., at kommunerne i højere grad har fokus på

 

·        At partshøre borgeren om Ã¥rsagen til at han ikke har medvirket eller er udeblevet, inden kommunen træffer den endelige afgørelse

·        At sikre at kommunen giver en klar og utvetydig skriftlig orientering om, hvad det betyder for dagpengeretten, hvis den sygemeldte ikke medvirker

·        At sikre, at sygemeldte bliver gjort opmærksom pÃ¥ muligheden for senere at fÃ¥ genoptaget dagpengeudbetalingen

 

Jeg forventer, at det ikke kun er de undersøgte kommuner, men også alle andre kommuner, der gennemgår Ankestyrelsens anbefalinger og overvejer, om der er steder, hvor de også kan tage ved lære af undersøgelsen. Jeg har derfor skrevet til KL og bedt dem orientere mig om, hvad KL vil gøre for at sikre sig, at kommunerne fremover administrerer sygedagpengesagerne korrekt.

 

Med til helheden hører, at der er tale om en meget lille undersøgelse. Det er 62 sager fordelt på 10 kommuner. En anden ikke uvæsentlig omstændighed, er, at der tale om afgørelser, der ligger forud for 1. april 2007. Det betyder, at mange sager er fra 2006 og nogle er ældre endnu, og mange af sagerne er fra kommuner, der ikke eksisterer mere på grund af kommunalreformen.

 

Som jeg har nævnt i tidligere sammenhænge, så er jeg overbevist om, at de nye kommuner, og Ankestyrelsens løbende arbejde med praksiskoordinering vil have en positiv virkning på kvaliteten af kommunernes afgørelser. 271 kommuner er blevet til 98, og i de nye kommuner vil der i højere grad være eksperter til at klare de juridiske opgaver, som ligger i kommunernes sagsbehandling bl.a. på sygedagpengeområdet.

 

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at på sygedagpengeområdet er der ved at blive udarbejdet en ny stor sygedagpengevejledning målrettet kommunerne. Vejledningen har været i høring og vil blive udsendt før sommerferien i år. Vejledningen vil helt bredt give grundlag for bedre afgørelser i sygedagpengesager, fordi kommunerne derved får et samlet opdateret overblik over sygedagpengeloven.

 

Noget af det, som jeg mener Ankestyrelsens undersøgelse afdækker, er, at kommunerne i højere grad skal være opmærksomme på, at de ikke kan administrere sygedagpengeloven uden at have kendskab til de nødvendige bestemmelser i henholdsvis retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.

 

Der er netop i den nye sygedagpengevejledning gjort en del ud af at beskrive de relevante bestemmelser i både retssikkerhedsloven og i forvaltningsloven.