Ægtepar omfattet af 300 timers reglen

 

 

 

Ved afgrænsningen af de ægtepar, der skal have vurderet deres ret til kontanthjælp efter 300 timers reglen, er der 3 kriterier der skal være opfyldt:

 

1.       Parret er berettiget til og modtager hjælp efter aktivlovens § 11

2.       Parret har modtaget hjælp i sammenlagt 2 Ã¥r

3.       Hjælpen til parret beregnes pÃ¥ grundlag af 2 gange voksensats

 

1. Parret er berettiget til og modtager hjælp efter aktivlovens § 11

 

Et ægtepar er omfattet af 300 timers reglen, hvis begge ægtefæller på bortfaldstidspunktet [1] er berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Hjælpen til parret bliver beregnet efter reglen i lovens § 26, stk. 1, dvs. på grundlag af 2 x sats med fradrag af evt. indtægter.

 

Parret er omfattet af reglen, selv om beregningen resulterer i, at der kun udbetales et mindre beløb i supplerende kontanthjælp til hver af ægtefællerne.

 

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-1-08 fundet, at 300 timers reglen ikke fandt anvendelse i en situation, hvor ægtefællen til en kontanthjælpsmodtager var i ordinært og ustøttet arbejde og således ikke modtog eller var berettiget til kontanthjælp.

 

Hvis den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, skelnes der mellem den situation, hvor der stadig beregnes og evt. udbetales hjælp til begge ægtefæller efter lovens § 26, stk. 1, og den situation, hvor der kun udmåles hjælp til den ene ægtefælle efter lovens § 26, stk. 4 (kombinationsægtepar)[2].

 

Sammenfattende betyder det, at følgende ægtepar er omfattet af reglen:

 

·         Ægtepar, hvor begge ægtefæller er selvstændigt berettigede til og modtager hjælp efter lovens § 11 i form af enten kontanthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud efter LAB-lovens kapitel 12.

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle er i ordinært ustøttet arbejde, men har en indtægt, der er sÃ¥ lav, at der fortsat udbetales supplerende kontanthjælp til den pÃ¥gældende.

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle modtager sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse i et omfang, der betyder, at der udbetales supplerende kontanthjælp til den pÃ¥gældende.

 

Dvs. det afgørende er, at begge ægtefæller er omfattet af lovens § 11, at der foretages en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, og at der rent faktisk beregnes og udbetales hjælp til begge ægtefæller, eller – i de situationer, hvor den ene ægtefælle er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - der udbetales hjælp til den anden ægtefælle.

 

Følgende ægtepar er derimod ikke omfattet af reglen:

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager kontanthjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle er i ordinært ustøttet arbejde og sÃ¥ledes ikke modtager eller er berettiget til at modtage kontanthjælp, jf. principafgørelse A-1-08.

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager kontanthjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle modtager sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse i et omfang, der betyder, at den pÃ¥gældende ikke modtager kontanthjælp efter lovens § 11.

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager kontanthjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse efter lov om orlov eller efterløn (”kombinationsægtepar”). Hjælpen til den berettigede ægtefælle beregnes her som til en enlig, jf. lovens § 26, stk. 4.

 

·         Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er selvstændigt berettiget til og modtager kontanthjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle er ansat i et fleksjob.

 

I disse situationer skal ingen af ægtefællerne opfylde kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

 

2. Parret har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år

 

Ægteparret skal på overgangsdatoen[3] have modtaget hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) i sammenlagt 2 år eller derover.

 

Det fremgår af bemærkningerne til L 89 Folketingssamlingen 2005-06, at der i de 2 år medregnes perioder, hvor en eller begge ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, éngangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter sanktionsreglerne i lovens §§ 38 a-41. Perioder med supplerende kontanthjælp medregnes. Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service (nu § 86 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge).

 

Det fremgår videre af bemærkningerne, at perioder med hjælp i sammenlagt 2 år eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter lovens § 11, herunder har fået udbetalt supplerende hjælp. Hjælpen skal være modtaget, mens ægteparret har været gift med hinanden.

 

Hvis ingen af ægtefællerne har modtaget nogen form for hjælp efter lovens § 11 i en sammenhængende periode på 2 år tælles forfra, jf. lovens § 13, stk. 10.

 

3.      Hjælpen til parret beregnes pÃ¥ grundlag af 2 gange voksensats

 

Begge ægtefæller skal på overgangsdatoen være berettiget til og modtage hjælp efter lovens § 11, og hjælpen skal være beregnet på grundlag af satserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (voksensatserne). Dvs. et par, hvor én ægtefælle modtager starthjælp og den anden kontanthjælp, er ikke omfattet. Heller ikke par, hvor én modtager voksensats og den anden ungesats, er omfattet.

 

I de situationer, hvor den ene ægtefælle er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må der tages udgangspunkt i, om den pågældende ville være berettiget til hjælp på voksensats, hvis han eller hun ikke for tiden var i løntilskudsjob.

 

 

 

 

 

 

 



[1] Bortfaldstidspunktet er det tidspunkt, hvor den pågældende ægtefælle ikke længere opfylder lovens krav om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 300 timers reglen.

 

[2] Jf. punkt 92 i Socialministeriets vejledning til Lov om aktiv socialpolitik (1998).

 

[3] Overgangsdatoen er det tidspunkt, hvor et ægtepars ret til kontanthjælp fremover vil blive vurderet efter reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 300 timers reglen.