Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 26. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 119 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 119:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra HK Kommunal vedr. 300-timers-reglen, jf. AMU alm. del – bilag 119.”

 

 

Endeligt svar:

Henvendelsen fra HK Kommunal er opdelt i 4 afsnit:

 

1.       Tung administration

Der er tale om en regel, hvor manglende opfyldelse af et krav om ordinært arbejde af et vist omfang kan have stor økonomisk betydning for et ægtepar. Der er derfor brug for at undersøge og holde styr på mange oplysninger i forbindelse med administrationen af 300 timers reglen.

 

Der er derfor også fastsat regler om varsling og om muligheder for at undtage en ægtefælle fra kravet og/eller forlænge det tidsrum, inden for hvilket arbejdstimerne skal ligge, hvis der foreligger en række særlige omstændigheder, f.eks. sygdom eller barsel.

 

Et enklere, mere skematisk regelsæt uden fx varslingspligt eller forlængelsesmuligheder ville muligvis være nemmere at administrere, men ville næppe leve op til de krav om retssikkerhed, som jeg er overbevist om, at alle partier i Folketinget mener, at en sådan regel bør være underlagt.

 

Kommunerne tilrettelægger selv deres administration af lovgivningen, og det gælder også deres administration af reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det er således op til den enkelte kommune at sørge for nogle fornuftige arbejdsgange og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder også af arbejdet med administration af 300 timers reglen.

 

I henvendelsen fra HK Kommunal er specielt peget på problemer med at opgøre, hvor længe et ægtepar har modtaget hjælp, optælling af arbejdstimer og opgørelse af perioder med f.eks. sygdom og barsel. Jeg må indrømme, at jeg er lidt forundret over, at dette udgør et problem. Der er i lovgivningen om kontanthjælp og i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt mange andre situationer, hvor en kommune – for at kunne administrere lovligt – har brug for at kende disse data.

 

Med hensyn til udveksling af oplysninger mellem kommuner i forbindelse med flytning har jeg også svært ved at se, at 300 timers reglen udgør et selvstændigt problem. Der er vel altid behov for at udveksle oplysninger, hvis en kontanthjælpsmodtager flytter fra én kommune til en anden, og den nye kommune skal tage stilling til, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt.

 

2.       Uklar lovgivning og manglende retssikkerhed for borger

Der er i afsnittet henvist til den orienteringsskrivelse, som Arbejdsdirektoratet sendte ud til kommunerne umiddelbart efter, at Ankestyrelsen traf sin afgørelse i slutningen af januar måned.

 

De omtalte tvivlsspørgsmål vil så vidt muligt blive afklaret i den ny vejledning om 300 timers reglen, som Arbejdsdirektoratet for tiden arbejder på. Et udkast blev sendt til høring i bl.a. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg den 14. marts med svarfrist den 8. april. Arbejdsdirektoratet er nu på baggrund af høringssvarene i gang med at færdiggøre vejledningen.

 

Jeg er dog – ikke mindst belært af erfaringerne i forbindelse med denne sag – nødt til at bemærke, at direktoratets vejledning kun er en vejledning, og at den endelige fortolkning af lovens bestemmelser – for 300 timers reglen som for alle øvrige regler i lov om aktiv socialpolitik - beror på Ankestyrelsens praksis.

 

For god ordens skyld vil jeg også gøre opmærksom på, at jeg som minister ikke i loven har fået bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke ægtepar der skal være omfattet af kravet, og hvilke par, der ikke skal være omfattet. Jeg har alene en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunernes pligt til at varsle og vejlede de ægtefæller, der efter lovens bestemmelser er omfattede.

 

3.       ”Urimeligheder”

I forhandlingerne om udmøntningen af Integrationsaftalen og under behandlingen i Folketinget af lovforslaget (L89 Folketingssamlingen 2005-06) blev spørgsmålet om, hvorvidt ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 skulle være undtaget fra 300 timers kravet, grundigt debatteret.

 

Det var regeringens opfattelse, at et krav om 300 timers arbejde over 2 år er et beskedent krav, som også personer i matchgruppe 4 kan opfylde. Det er stadig regeringens opfattelse. Personer i matchgruppe 4 har en arbejdsevne, der kan og bør udnyttes med henblik på, at personen på sigt kan komme ud af offentlig forsørgelse.

 

Det er den samme opfattelse, der ligger bag, når en ægtefælle ikke er undtaget, blot fordi vedkommende er gift med en kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 5. Den pågældende har en arbejdsevne, som kan og skal udnyttes.

 

300 timers reglen blev indført for at fremme det økonomiske incitament for ægtepar, der modtager hjælp på de høje satser, til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse. Med reglen understreges det, at hvis et ægtepar ønsker at modtage kontanthjælp i længere tid, skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder og være til rådighed.

 

For et ægtepar, der har indrettet sig sådan, at den ene er udearbejdende og den anden reelt hjemmegående, var det før 300 timers reglens indførelse således, at den arbejdende ægtefælle skulle tjene ca. 22.000 kr. om måneden, før det kunne betale sig at arbejde.

 

Efter 300 timers reglens indførelse er det nu sådan, at det – når hjælpen til den hjemmegående ægtefælle er bortfaldet – begynder at kunne betale sig for den arbejdende ægtefælle at tage et arbejde allerede ved en månedlig indtægt på ca. 11.000 kr.

 

4.       Manglende edb-støtte

Som jeg tidligere har anført, er det kommunerne selv, der tilrettelægger administrationen af reglerne i bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Det er således op til den enkelte kommune at sørge for nogle fornuftige arbejdsgange og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse, herunder også en hensigtsmæssig IT-understøtning af arbejdet.

 

…

 

Udover ovenstående indeholder henvendelsen fra HK Kommunal en række politiske tilkendegivelser om 300 timers reglen med forslag til dens afskaffelse og/eller ændring. Der er tale om velkendte synspunkter, der også har været fremført fra oppositionen i Folketinget og partiernes repræsentanter i Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Jeg kan i det hele henvise til mine tidligere udtalelser begge steder. Regeringen mener, at 300 timers reglen er et nyttigt redskab i bestræbelserne på at få alle kontanthjælpsmodtagere, der har bare en lille arbejdsevne, ud på arbejdsmarkedet med henblik på, at de på sigt kan blive selvforsørgende. Samtidig er reglen en understregning af, at hvis man vil have kontanthjælp, skal man være til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Formålet med reglen er ikke at tage pengene fra folk. Det er at hjælpe mennesker til at få arbejde, og jeg har ingen planer om at foreslå reglen afskaffet.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen