Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 13. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 117 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Knud Kristensen.
Spørgsmål nr. 117:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. marts 2008 fra Flemming Ast vedrørende hjælp til jobsøgning for blinde, jf. alm. del – bilag 122.
Endeligt svar:
Spørgsmål 1: Hvorledes sikrer ministeren, at ordblinde borgere får den nødvendige hjælp til at læse mange jobopslag og skrive 4 ansøgninger om dagen?
Svar på spørgsmål 1: Ordblinde jobsøgere kan få hjælp til deres jobsøgning i Jobcentret. Jobcenterets medarbejdere skal hjælpe alle jobsøgere, herunder ordblinde.
På Jobnet er der et link til et program, der bl.a. kan læse de annoncer op, der ligger i jobbanken. En af grundene til at jobnet.dk har fået tildelt hele fem netkroner, er at hjemmesiden er handicapvenlig, herunder at indholdet kan læses op for blinde, svagtseende og ordblinde.
Det skal i øvrigt bemærkes, at de ledige skal søge 4 job om ugen og ikke pr. dag, som Flemming Ast skriver i sin henvendelse.
Spørgsmål 2: Hvorledes sikrer ministeren, at de ordblinde, der ikke har en PC med hjælpeprogrammer, kan få den nødvendige hjælp i jobcentret?
Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 2: Som nævnt i svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 1, sÃ¥ kan alle gratis downloade et hjælpeprogram til deres pc pÃ¥ jobnet.dk . Programmet hedder â€Adgang for alleâ€, og det kan læse tekster og jobannoncer op for brugeren.
Programmet kan både hentes fra jobcentrets pc’er, som kan benyttes af alle jobsøgende, og fra private pc’ere.
Spørgsmål 3: Hvad sker der med ordblindes understøttelse, hvis Jobcentret ikke har ressourcer til at hjælpe den ordblinde?
Svar på spørgsmål 3: Det må forudsættes, at jobcentrene har de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver. I øvrigt skal ordblinde ledige, ligesom alle andre ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, være aktivt jobsøgende.
Pligten til at søge arbejde skal ses i forhold til udbuddet af ledige stillinger, som den enkelte ledige kan bestride.
Spørgsmål 4: Vil ministeren levere jobannoncer i lydbogsformat til blinde og ordblinde, der ikke har en PC?
Svar til spørgsmål 4: Alle ledige uden egen pc’er kan benytte pc’ere i jobcentret og på biblioteker og downloade oplæsningsprogrammet herfra. Der er derfor ingen planer om at levere jobannoncer i lydbogsformat.